Med sit hjem i det smukke, gamle, gule hus på Vestgrønningen har Dragør Bibliotek en unik placering.
Biblioteket fik for nylig en ny leder, som Dragør Nyt har taget en snak med. Hun hedder Pernille Sonne – og ifølge hende så har biblioteket også nogle unikke muligheder for at hjælpe med vigtige samfundsopgaver.
Pernille Sonne tiltrådte pr. 1. april i år som biblioteksleder på Dragør Bibliotek, og hun beskriver den første tid som fantastisk.
»Jeg er blevet taget virkelig godt imod, og der har været en god introduktion til de forskellige ting,« siger hun, men hun fortæller også, at der har været forskellige spørgsmål til den relative nye verden:
»Der er selvfølgelig også nogle ting, hvor jeg ikke har vidst, hvordan man lige gør det i Dragør eller i biblioteksverdenen.«
Den nye biblioteksleder har nemlig ikke haft en lang karriere inden for landets biblioteker. Hun er uddannet historiker og har tidligere beskæftiget sig primært med arkivalier. Først i Rigsarkivet og senest i Gribskov Kommune, hvor hun var stadsarkivar. I tre år var hun dog også leder af en biblioteksfilial. En organisationsændring betød dog, at hun stoppede som det i kommunen.
»Jeg var en del af den strategiske udvikling af bibliotekerne i Gribskov, så jeg lærte biblioteksverdenen at kende indefra på den måde,« siger hun.
Det gav hende blod på tanden, og hun ville gerne noget mere inden for biblioteker. Det var ad den vej, hun fandt jobbet som biblioteksleder på Dragør Bibliotek – en stilling, som hun selv føler sig »heldig« over at have fået.
Pernille Sonne fortæller nemlig, at hun søgte jobbet i Dragør netop på grund af byen og kommunen.
Som hun selv beskriver det, så er det et mirakel, at kommunen stadig eksisterer efter flere kommunalreformer gennem årene.
»Det vidner virkelig om, at der er noget at bygge på her lokalt. Der er virkelig et engagement og en vilje til at sige, at det her kan vi selv. Det kan jeg godt lide,« siger hun.
Et klassisk bibliotek
Det faktum, at Pernille Sonne ikke har mange års erfaring fra biblioteksverdenen, tror hun selv på, kan vendes til en fordel.
»Der kan stadigvæk være nogle ting, som for en mere garvet biblioteksperson måske ville være mere indlysende, men så har jeg fordelen af at kunne sætte spørgsmålstegn ved tingene,« siger hun.
Hun overtager også ledelsen af et bibliotek, som har været igennem en reorganisering og er blevet samlet til ét bibliotek i byen.
Selv vurderer den nye leder, at planen for det hele er faldet på plads. Det er blevet indrettet på en god måde, som hænger sammen.
»Biblioteket fungerer. Der er muligvis nogle ting hist og pist, der skal skrues på, men det finder vi ud i fællesskab,« siger Pernille Sonne.
Hun fremhæver blandt andet, at man i reorganiseringen foretog en vurdering af hvilke bøger, der skulle kasseres. Ser man i dag på, hvilke materialer som borgerne efterspørger til udlån, så ramte man, ifølge Pernille Sonne, rigtigt med den vurdering.
Hun forklarer, at strategien for Dragør Bibliotek kan skæres meget enkelt ud. Målet er at skabe et klassisk bibliotek.
»Vi skal lave et klassisk bibliotek med vægt på bøger, læsning, litteratur og viden. Jeg mener også, at samfundet har brug for, at bibliotekerne tager den opgave på sig,« siger hun.
En af de opgaver, som Pernille Sonne særligt mener, at bibliotekerne kan byde ind på, er, når det handler om børn og unge. I disse år ser man nemlig, hvordan danske børn og unges læsefærdigheder er faldende.
Hun mener, at det er helt oplagt for bibliotekerne at gøre noget på det område. Fordi hvis det ikke skal være dem, hvem skal det så være? Men hun fremhæver, at det selvfølgelig skal ske i samarbejde med forældre og skoler.
»Vi kan naturligvis ikke løse hele krisen alene. Der skal mange forskellige kræfter til, men bibliotekerne kan noget andet end skolerne, når det kommer til læsning,« siger hun og uddyber:
»I skolen er læsning forbundet med noget, man skal. Der kan vi tilbyde et andet rum, hvor læsning kan blive noget, man har lyst til, og som tager udgangspunkt i det, man interesserer sig for.«
Pernille Sonne gør det helt klart, at læsning i skolen altid vil være noget, man skal gøre. Sådan er det nødt til at være i skolen, hvor man jo skal lære noget – uanset om man hellere vil lave noget andet. Det er et faktum.
Men det er i et samspil med skolerne, at bibliotekerne har en rolle at spille. Fordi Pernille Sonne tror på, at læseglæden hænger sammen med læsefærdighederne.
»Det er vanskeligt at blive glad for noget, som man har svært ved,« siger hun.
Alle skal føle sig velkomne
Selvom den nye biblioteksleder har et fokus på børn og unge, så er det ikke det eneste område, der optager hende.
»Vi skal være der for hele befolkningen,« siger Pernille Sonne.
For lederen handler det blandt andet om, at Dragør Bibliotek skal være tilgængeligt for alle.
Her tænker hun ikke kun på den fysiske tilgængelighed, men lige så meget på den mentale tilgængelighed for byens borgere.
»Det skal være sådan, at selvom man måske er ordblind eller ikke har en lang uddannelse, så skal man ikke tænke, at biblioteket ikke er noget for en. Jeg vil gerne have, at man føler sig velkommen, uanset hvem man er,« siger hun.
Dragør Bibliotek har for eksempel fokus på også at tilbyde mange forskellige lydbøger som supplement til de trykte, som naturligt dominerer de fleste biblioteker.
Pernille Sonne fortæller også, at den fysiske tilgængelighed er et fokuspunkt. Man har eksempelvis fået tildelt penge til at forbedre tilgængeligheden, så gangbesværede nemmere kan bruge biblioteket. Det er dog ikke noget, man uden videre kan gøre i en gammel, fredet bygning. Hun håber dog på, at det kan blive til virkelighed inden alt for længe.
»Jeg skal snart have et møde med en arkitekt, som ved noget om, hvordan man kan gribe det an i en bygning som vores,« fortæller Pernille Sonne.
Et andet område, hun fremhæver, er selvbetjeningsbiblioteket versus et åbent med medarbejdere. Det er nemlig for hende to vidt forskellige ting. Selvom et selvbetjeningsbibliotek kan gøre det lidt mere fleksibelt for borgerne, så er der også fordele ved at have medarbejdere til stede.
»Der er meget, som tyder på, at brugen af et bibliotek er større, når der er en medarbejder til stede. Det er en kvalitet, at der er nogen her fysisk,« siger hun.
Men det at have medarbejdere i biblioteket er naturligvis også en større økonomisk byrde. Hvorvidt, der bliver mere selvbetjening eller ej i Dragør Bibliotek, er dog svært at sige noget om lige nu. Det er nemlig en politisk diskussion, som der endnu ikke er afklaring på.
Visioner for fremtiden
Når man spørger videre ind til Pernille Sonnes visioner for Dragør Bibliotek, så peger hun på tre punkter, hvor hun virkelig tror på, at de har en vigtig rolle at spille: Kunstig intelligens, digitale udsatte og samfundsdebatten.
»Kunstig intelligens kommer til at spille en kæmpe rolle i vores samfund. Der skal biblioteket være klædt på til for selv at kunne bruge det, men lige så meget for at kunne hjælpe borgerne til at navigere i det,« siger hun.
I tider med »fake news« og kunstig intelligens er det ifølge hende vigtigt med kildekritik, hvor bibliotekerne har nogle naturligt gode muligheder for at hjælpe.
»Så er der dem, som har lidt svært ved alt det digitale. Der har bibliotekerne i forvejen en rolle i at hjælpe dem, og det skal vi kunne blive ved med,« fortæller bibliotekslederen.
Det sidste punkt handler om samfundsdebatten, og for hende handler det ikke så meget om, at biblioteket skal ud og presse borgerne til at stemme. Det handler i stedet for om at gøre dem, med hendes egne ord, demokratisk kompetente.
»Det handler om viden. Hvordan søger man information, hvis man ikke lige kan finde det på Google? Det er ikke alt, som findes der, og det er ikke alt, der er lige rigtigt. Vi kan hjælpe folk med at finde den rigtige viden, og det, synes jeg, er vigtigt,« afslutter Pernille Sonne.