Københavns Politi forlænger visitationszone på Amager

Københavns Politi har besluttet at forlænge to visitationszoner i yderligere fire uger, som et led i indsatsen mod den igangværende bandekonflikt. En af zonerne er et område på Amager.

Visitationszonerne er udpeget på baggrund af politiets vurdering af, hvor parter i bandekonflikten opholder sig, og hvor der er risiko for voldelige sammenstød.

Med visitationszonen kan politiet foretage stikprøvekontroller af både personer og biler, uden at der er behov for en konkret mistanke om kriminalitet. Det giver mulighed for hurtigt at reagere og fjerne farlige genstande fra gaderne.

”Med en fortsat verserende bandekonflikt mener vi, at visitationszonerne er med til at forebygge og skabe tryghed for borgerne,” siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Siden oprettelsen af visitationszonen har politiet fundet en række ulovlige våben, herunder knive og pebersprays, hvilket har resulteret i flere anholdelser.

Indtil videre er 39 personer blevet sigtet for våbenbesiddelse i Københavns samlede visitationszoner, og politiet forventer, at yderligere visitationer vil forhindre flere voldelige hændelser.

”Hver eneste våben, vi fjerner fra gaderne, mindsker risikoen for vold og skaber større tryghed,” siger Thomassen.

Zonen på Amager dækker dele af Amagerbrogade, Strandlodsvej, Uplandsgade og Øresundsvej, og den blev oprindeligt oprettet den 9. august 2024.

Nu er den så forlænget til den 18. oktober 2024 kl. 17.00.

På billedet ses en afgrænsning af visitationszonen på Amager. Foto: Københavns Politi.
På billedet ses en afgrænsning af visitationszonen på Amager. Foto: Københavns Politi.
 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?