Kun få steder i Danmark står egnsdragten i et skarpere lys end på Amager, hvor hollænderbøndernes stolthed kombineret med specielt maleren Julius Exners almueportrætter fra 1800-tallet har været med til at holde dragttraditionen i live. Specielt omkring fastelavn, til høstgudstjenester, og når der er kongeligt besøg eller anden grund til ekstraordinær fejring.
Men kigger man nærmere på dragten, er det ikke en ren lokal fortælling. Den trækker på inspirationer og materialer, der er hentet udefra, og rummer også fortællingen om den første, spæde industrialisering.
Det viser ny forskning, der er skabt i samarbejde mellem Centre for Textile Research på Københavns Universitet og musuemsinspektør og historiker Camilla Cziffery Nielsen fra Museum Amager.
»Amagerdragten er enormt speciel, men den har træk tilfælles med egnsdragte fra hele verden. Det er for eksempel interessant, at silken i silkebåndene stammer fra Kina, og at båndene er producerede i blandt andet Frankrig,« siger Camilla Cziffery Nielsen.
»Det er en international dragt med en lokalt forankret historie. Den består af rigtig mange købte dele, og selvom de strikkede ærmer er hjemmelavede, er det tit svenske tjenestepiger, der har siddet og strikket dem.«
Amagermuseet har en samling på langt over 400 silkebånd fra både herre-, dame- og børnedragter, der er ved at blive registreret og katalogiseret, og undersøgelsen af de rigt broderede silkebånd har været mere tilbundsgående, end man tidligere har været med amagerdragterne. Blandt andet har de været under mikroskop for at klarlægge deres historie, oprindelse og kvalitet.
»Vi har dekonstrueret fortællingen mere, end man har gjort tidligere. Det er en teknisk dyb proces, der også har nogle strejf af arkæologi over sig. Hidtil har der i høj grad været fokus på dragternes kulturhistorie, og fortællingen har været betinget af den romantisering, vi ser hos Julius Exner, men her kommer vi frem til nogle oplysninger, der fortæller videre på dragterne,« fortæller Camilla Cziffery Nielsen.
Fejl og fine detaljer
Indtil videre viser undersøgelserne, at båndene er fremstillet i Schweiz og Frankrig. Det er såkaldt jacquardvævede bånd. De er fremstillet på store vævemaskiner, der blev programmeret med hulkort i en teknik, der minder om tidlige computere. Vævemaskinerne repræsenterer den tidligste masseproduktion og var med til at introducere den industrielle tidsalder i Europa.
»Nogle af båndene er meget fint og rigt dekorerede, fordi konkurrencen har været så stor, at det har været nødvendigt for væverne at vise, hvad de kunne. Mange af båndene går igen i flere af dragterne, så der har været en smag i tiden. Men man kan også se, at kvaliteten på båndene svinger. Nogle af dem har fejl i vævningen, der bliver gentaget igen og igen på grund af væveteknikken. Man kan forestille sig, at der har været handelsruter, hvor man har solgt den bedste kvalitet i Frankrig og den mindre gode kvalitet i Norden,« siger hun.
»I dragterne har man ikke nødvendigvis kunnet se de kvalitetsudsving. Amagerdragten er pyntet fra top til tå, så man har ikke altid lagt mærke til bånd, der har haft gennemgående fejl.«
Fastfrossen mode
1800-tallets dyrkelse af det nationale og af egnsdragter, for eksempel gennem Julius Exner, har givet egnsdragterne en stemning af noget statisk – som noget, der altid har haft det samme udtryk. Men det er ikke en rigtig opfattelse, understreger Camilla Cziffery Nielsen.
»Egnsdragter er ikke bare vokset frem af ingenting. De er dynamiske, og man har tilføjet ting. Når folk kalder amagerdragten for den hollandske dragt, kan jeg godt se, hvad man mener kulturhistorisk. Men den har ændret sig, og den har fulgt moden. Skørterne er blevet længere gennem årene, nogle af tørklæderne har tidligere været hvide, men blev farvet blå med indigo, når de blev slidte, der kom perler på dragterne, og silkebåndene er relativt nye, fordi der tidligere var regler, der sagde, at bønder ikke måtte gå med silke. Den dragt, vi har i dag, er fastlåst i en slut 1800-talsmode til start 1900-talsmode. Det er først her, at den blev fastlåst som egnsdragt, og det er først fra den tid, at der er opstået en opfattelse af, at dragten bliver mindre rigtig, hvis man ændrer på den. Før det var det en dynamisk og international dragt, der blandt andet fortæller om handel, mode og globalisering,« siger hun.
»Det devaluerer ikke dragten, men gør den endnu mere interessant, og forskning kan være med til at holde fortællingen i live ved at sætte spotlight på forskellige dele af den.«
Udstilling på universitetet
Fredag åbnede en udstilling med silkebånd fra Amagermuseet på universitetets bibliotek på Søndre Campus, Karen Blixens Plads 7, Islands Brygge. Udstillingen præsenterer blandt andet forskningen fra samarbejdet mellem Museum Amager og universitetet.
»Det er fantastisk at se tingene udstillet på en anden måde. På museet har vi hele dragter udstillet, men her er det båndene, der bliver præsenteret, så de står for sig selv,« siger museumsinspektøren, der også har haft fornøjelsen af at præsentere sit arbejde for dronning Margrethe, der onsdag besøgte Center for Textile Research.
»Hun har interesse for tekstiler, og vi viste hende blandt andet genstande fra museets samling. Det var et mere privat besøg, end når hun har besøgt museet, og man kunne mærke, at hun gerne ville suge viden til sig.«
Der er gratis adgang til udstillingen, som er åben for alle i universitetsbibliotekets åbningstid – som regel på hverdage i dagtimerne. Udstillingen kan ses frem til den 30. maj.
