Markedsdage og Tomatfestival på Christiania

Loppemarked og Tomatfestival fylder Christiania med musik, mad og markedsstemning i weekenden.
Foto: Loppegruppen, Christiania.

På søndag den 11. maj genopstår markedsdagene i det gamle Pusherstreet på Christiania. Loppemarkedet vil finde sted hver anden søndag sommeren igennem, og denne søndag falder samtidig med »Store Tomat Dage« i Den Grønne Genbrugshal – Christianias eget byggemarked.

Loppemarkedet er åbent for alle og kræver ingen tilmelding. Standplads tildeles efter først-til-mølle-princippet. Man kan opstille mellem kl. 10 og 11 og pakke ned igen mellem kl. 16 og 17. Prisen er 100 kroner for en stand med bord og 50 kroner, hvis man medbringer sit eget bord.

»Vi glæder os til at se jer igen,« lyder det fra arrangørerne i Loppegruppen.

Sideløbende løber Tomatdagene af stablen i Den Grønne Genbrugshal på Christiania både lørdag den 10. og søndag den 11. maj.

Her bydes der på hjemmelavede bloody marys, tomater i hele 29 forskellige sorter og aktiviteter for børn. Derudover byder festivalen på musik med blandt andre The Folders, Evig My, Freetown Social Club og Camilla T Lopez.

Seneste artikler

Fik du læst?