Vi har modtaget:

Læserbrev: Usikkerhed om vores lokale historie

Vi har modtaget: Historisk Arkiv Dragør (tidligere Dragør Lokalarkiv) har siden etableringen medvirket ved udgivelsen af et stort antal lokalhistoriske bøger og hæfter, som har været og stadig er et uvurderligt bidrag til den lokalhistoriske bevidsthed og forståelse.

Læsebrev af Claus Ehlers, Formand for Lokalhistorisk Forening

Gennem årene har der været et naturligt og berigende samarbejde med de mange museer i kommunen, og det har resulteret i flere fælles bogudgivelser.

Senest den netop udgivne og læseværdige bog om de danske jøders flugt til Sverige i efteråret 1943, hvor 700 flygtede via Dragør for at undgå deportation til Tyskland.

For nogle år siden blev museerne samlet under Museum Amager, hvilket har medvirket til en forstærket indsats for den lokale historiefortælling og samarbejdet med de aktive museumsforeninger. Herunder ikke mindst samarbejdet med de mange engagerede frivillige på de enkelte museer.

I en naturlig konsekvens heraf overdrages en del af Arkivets håndbogssamling til Museum Amager. Andre tilbydes til Foreningen Danske Slægtsforskere, som har en frivilliggruppe, der digitaliserer lokalhistorisk litteratur.

I forbindelse med arbejdet for at få Dragør på UNESCO’s verdensarvliste, som har en helhjertet støtte fra en samlet kommunalbestyrelse, er der brug for støtte også fra Historisk Arkiv Dragør.

En nedlæggelse af Historisk Arkiv Dragør vil være et stort tab for alle med interesse for den lokale historie og identitet, og det vil være umuligt at genetablere med de mange frivillige og aktive medarbejdere, ligesom den betydelige opsamlede viden vil forgå.

Tænk over konsekvenserne med ordene: ”Evigt ejes kun det tabte”.

Med venlig hilsen
Claus Ehlers (Formand for Lokalhistoriske Forening)

 

Seneste artikler

Luftkrig over Amager

Der var konfrontationsstemning, da Københavns Lufthavn fortalte om sine udviklingsplaner ved et nabomøde i den forgangne uge.

 
 

Fik du læst?