Dengang det var ”Vinter”. Del 2

Året efter starten på 2. verdenskrig i 1939, blev Danmark besat. Der blev indført endnu flere restriktioner. De særdeles strenge vintre 1940-42, gjorde den vanskelige brændstofsituation endnu værre.

Marts 1942. Der er ikke meget aktivitet på Kongevejen. Købmand, konsul Edvard Ravns benzinstander på hjørnet af Stralsundstræde er yderst sjælden i brug under besættelsen. I maj 1945 kommer der forsyninger, så de britiske tropper kan få benzin hos købmanden. (Foto, farvelagt: Wilhelm Wieder).
Dines Bogø

1940-42

Fra Dragør kendes mange fotos, hvor man ser store mængder sne langs kysten og is i havnen m.v.

Amagerbanens ledelse fortrød, at man havde nedlagt persontrafikken i 1938 på jernbanen mellem Amagerbro og Dragør.

I sommeren 1940 genoptog man driften på den 12 km lange jernbanestrækning, men det var med dårligt materiel, da det bedste var solgt til andre privatbaner.

Stationerne ved Amagerbrogade var nedrevet og solgt.

Der blev i første omgang etableret en primitiv endestation ved Uplandsgade.

Man kunne dog overholde køreplanen, så transporttiden stadig var ½ time mellem København og Dragør. Endestationen blev igen flyttet til Amagerbrogade 19.

Ikke det mest moderne Amagerbanen kunne tilbyde sine kunder under besættelsen. Persontoget er ved at krydse “Grønvejen”, der i 1951 blev navngivet D.B. Dirchsens Allé. Ca. et minut senere kører toget ind på Dragør Station. Til højre for personerne på foto, finder man i dag vejen Baneengen. (Fotoarkiv: Dines Bogø).

Planer om, at etablere en ”hurtigsporvogn” (i dag kaldet letbane) fra trinbrættet ved Uplandsgade via Vermlandsgade, Amager Boulevard over Langebro blev ved planerne. Vermlandsgade nåede dog, at blive anlagt som en boulevard.

Slutningen af besættelsen

Man havde problemer med at skaffe nye dæk til busserne. Alle former for brændstof var underlagt restriktioner og rationeringer.

Langt fra alle jernbanevogne blev opvarmet og på et tidspunkt måtte hestevogntransport i perioder erstatte Amagerbanens busser mellem Dragør og Sundbyvester Plads.

Fra april 1945 begyndte Den tyske Værnemagt, at anbringe deres flygtninge i militærlejre bl.a. i Store Magleby på Amager. Først i to lejre på Fælledvej og i en lejr ved Jægervej.

Efter befrielsen blev den tyske baraklejr på Jægervej/Lundevej kraftigt udbygget med indkøbte svenske barakker. Ved årsskiftet 1945/46 var der anbragt 1.600 flygtninge i lejren.

1945-46. Barakker i den store tyske radarstation på Aflandshage på Sydamager blev allerede fra april 1945 brugt til indkvartering af nogle af de 90.000 tyske flygtninge, der kom til Københavns Frihavn. Hildegard fra Schippenbeil (nu Polen) fortæller, at alene “fejrede” hun sin 18 års fødselsdag den 27. april i den lange barakbygning, der lå langs Fælledvej. Da det tyske Luftwaffe-personel marcherede ud af lejren den 6. maj 1945, undrede det hende, at de andre flygtninge var ivrige efter at indsamle de efterladte tæpper. Det kunne da være ligemeget. De skulle jo allesammen snart også tilbage til Tyskland, troede hun. Efter indkvartering i Straffelejr, Dragørlejr og Kløvermarken kom hun ud i 1948. Modvilligt modtog de fire allierede de tyske flygtninge, der opholdt sig i Danmark. (Fotoarkiv: Den danske lejrchef Hans Frithjof Nilsson).
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?