Paulun Bolig oplever succes med en tryghedsgaranti, der får flere og flere boligejere til at sætte deres hjem til salg
Det er ingen hemmelighed, at boligmarkedet i og omkring København lige nu buldrer
afsted. Der går næsten ikke en dag, uden der i medierne kan læses om et marked, hvor der er mange købere, men desværre også færre sælgere.
Hos en af Københavns mest erfarne mæglere og samtidig også den største uafhængige af slagsen, Paulun Bolig, har man netop gennem de to førnævnte kvaliteter – erfaring og uafhængighed – skabt en tryghedsordning, der får flere og flere boligejere til at sætte deres hjem til salg hos Paulun Bolig.
Torben Hald fra Paulun Bolig fortæller her om initiativet, der lige nu vinder indpas hos
Paulun Boligs seks boligbutikker:
Brug for tryghed
“Mange boligejere vil sådan set gerne sætte deres bolig til salg i dette marked, hvor der er en unik mulighed for at kapitalisere på prisstigningen. De fleste har brug for en tryghed i, hvor de skal flytte hen, når boligen så er solgt. For frygten for at stå uden tag over hovedet er reel for mange, der går med de overvejelser”, fortæller Torben Hald.
Netop ovenstående betragtninger og samtaler med flere boligejere, der søgte en ny
vurdering af deres bolig i et 2021-marked, lå til grund for søsætningen af Hjem-til-Hjem Tryghedsgaranti hos Paulun Bolig.
“Vi har et kæmpe netværk hos Paulun Bolig, og når vi tager en bolig til salg under
tryghedsgarantien, begynder vi allerede der at holde øje med sælgers ønsker og drømme. Samtidig varedeklarerer vi over for interesserede købere, at sælgers fremtid skal være på plads, inden boligen endegyldigt overtages. Det er en tryghed, der er til at forstå for enhver boligejer, som vil sælge. Vi har allerede oplevet de første succesfulde salg gennem tryghedsgarantien”, afslutter Torben Hald.
Hvis man ønsker en vurdering eller at sætte sin bolig til salg gennem Hjem-til-Hjem
Tryghedsgarantien hos en af Paulun Boligs seks boligbutikker, kan man læse mere på Paulun.dk.