Tirsdag 11. maj – solen står op kl. 05.06 og går ned kl. 21.06. Dagen er tiltaget med 08.58 minutter. Nymåne.
Vejret: Dagen i dag bliver en blanding af skyer, byger og sol i varierende mængder, og det bliver knap så varmt. Med sol og temperaturer mellem 13 og 20 grader i København, ser det dog ganske pænt ud, mens andre dele af landet får mere regn.
Mamertus dag – efter en biskop fra Vienne i Sydfrankrig i midten af 400-tallet. Som værn mod krige og naturkatastrofer, som hærgede landet, indførte han tre bededage før Kristi Himmelfartsdag. Det havde en gavnlig indvirkning på ulykkerne, og blev efterfølgende indført i alle katolske lande.
Hva skete?
2006 Gruppen Gnags, med Peter A.G. Nielsen, indleder sin 40-års jubilæumsturné med en koncert i Skjern – byen, hvor det hele begyndte i 1966.
2003 Peter Schmeichel spiller sin sidste fodboldkamp som professionel for den engelske klub Manchester City. Han har i sin lange karriere spillet 129 landskampe for Danmark og er to gange kåret som verdens bedste målmand.
Supermarkedskæden Kvickly bliver politianmeldt for blasfemi pga. et tilbud på klip-klap-sandaler med billeder af Jesus og Jomfru Maria!
2001 Cykelrytteren Bo Hamburger bliver fældet for brug af stoffet epo. Han bliver senere teknisk frifundet, pga. forskellige resultater af A- og B-målingen, men mister sin plads både på CSC/Tiscali-holdet og landsholdet.
1995 Færgen Anholt bliver kapret på vej til Grenå af en fyret styrmand på ruten.
1992 Fodboldklubben Brøndby fyrer sin træner Morten Olsen efter dårlige sportslige resultater.
1985 Under en fodboldkamp på Bradford Stadion i England udbryder brand ved tribunerne. 56 tilskuere bliver dræbt og 200 såret under panikken, der opstår.
1983 Den 61-årige rejsekonge og formand Simon Spies gifter sig med 21-årige Janni Brodersen i Holmens kirke. 3.000 gæster er indbudt til bryllupsfesten, som foregår i en hangar, og den kæmpestore bryllupskage kommer i Guinnes rekordbog.
1976 Det danske fodboldlandshold vinder i Sverige over svenskerne med 2-1. Det er første gang i 39 år, vi har banket dem på udebane.
1971 DUC, Dansk Undergrunds Consortium, henter den første danske olie op fra Nordsøen.
1964 Et nyt hovede til Den Lille Havfrue bliver støbt hos kgl. hofbroncestøber Lauritz Rasmussen i København. Havfruen fik ved et natligt attentat nogle uger tidligere savet halsen over.
1960 Den tyske naziofficer Adolf Eichmann bliver hemmeligt fanget i Argentina af den israelske efterretningstjeneste og senere smuglet ud af landet til retsforfølgelse i Israel.
1949 Landet Siam ændrer navn til Thailand.
1931 Det spanske kongedømme bliver afskaffet, og Spanien erklærer sig som republik.
1927 Den amerikanske filmindustri indstifter Academy Award, bedre kendt som Oscar. Den skal hvert år uddeles som anerkendelse for årets bedste film- og skuespilpræstationer. Den første Oscar-uddeling finder sted to år senere.
Født 11. maj
1960 Jesper Asholt – skuespiller
1957 Søren Østergaard – skuespiller og zirkus-direktør
1941 Eric Burdon – engelsk sanger fra The Animals
1904 Salvador Dali – spansk surrealistisk maler (død 1989)
1888 Irving Berlin – rusiskfødt amerikansk komponist til utallige evergreens (død 1989)
1720 Karl Friedrich Hieronymus von Münchhausen – tysk løgnhals (død 1797)
Død 11. maj
2006 Floyd Patterson – amerikansk sværvægtsbokser (71 år)
1982 Sejr Volmer Sørensen – skuespiller, tekstforfatter og revymand (68 år)
1981 Bob Marley – jamaicansk reggaemusiker og sangskriver (36 år)