En lækkerbisken af is i Dragør

God nyhed til alle, der elsker is: Det populære Uganda Ismejeri fra Kastrup er kommet til Dragør, hvor det vil sælge de lækreste is på havnen i Dragør hele sommeren.

Kunderne er vilde med isene fra Uganda Ismejeri.. (Foto: Finn Edvard)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Uganda Ismejeri er en lokal producent af hjemmelavet is, som leverer til restauranter, cafeer og kantiner. De har et lille is-udsalg på gården på Ugandavej, men nu får Dragør også glæde af den dejlige is.

Ismejeriet sælger et bredt sortiment af lækre is på havnen i Dragør hele sommeren, hvor der vil stå personale fra Uganda Ismejeri i isvognen.  Den er nu åben i Dragør Havn ved siden af røgeriet. Her vil de hver torsdag til søndag sælge deres lækre is.

Tvillingerne Olsen

For over et år siden åbnede tvillingerne Michael og Christian Olsen deres Uganda Ismejeri. De syntes dengang, at amagerkanerne manglede et sted at køre hen og spise gode is. De hjemmelavede is er blevet en stor succes, og sidste år blev Uganda Ismejeri endda nomineret til “Danmarks Bedste ishus”.

En drøm går i opfyldelse

For Uganda Ismejeri er det endnu en drøm, der er gået i opfyldelse, at de er kommet til netop Dragør. Der er kommet forespørgsler fra Dragør, hvor mange har ønsket, at Uganda Ismejeri ville komme dertil og det er altså nu sket.

Uganda Ismejeri er i forvejen populær i Dragør. Som kunderne siger, så mødes de af et altid glad og dejligt personale – og ikke mindst verdens bedste is.

Godt udvalg

Der kan blandt andet købes koldskålis, jordbær-tærte-isen, børnenes is og karamelis, men sortimentet er meget mere bredt.

Den udsendte medarbejder fortærede en citron- og ananassorbet i sommervarmen. Kan stærkt anbefales…

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?