Søndag 25. juli – Solen står op klokken 5.05 og går ned klokken 21.26
Månen er aftagende – dagen efter fuldmåne
Vejret: Lidt eller nogen sol, men i perioder mest skyet og det holder antagelig tørt. Let til frisk vind. (DMI)
25. juli – Jakobs dag – efter apostlen Jakob den Ældre, som var søn af fiskeren Zebedæus ved Genezareth Sø. Han blev halshugget af kong Herodes, og var den første apostel, der blev martyrdræbt. Ifølge legenden blev hans lig ført til Spanien, hvor mange pilgrimme stadig besøger hans grav.
Hvad skete denne dato?
2009 World Outgames, en international sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed, indledes i København, hvor mere end 5.000 alternativt seksuelt orienterede personer de næste otte dage skal konkurrere i 38 discipliner. Foruden de sportslige aktiviteter byder ugen også på mange kulturelle tiltag, fester og happenings.
2007 Michael Rasmussen bliver suspenderet fra det hollandske cykelhold Rabobank i årets Tour de France, fordi han har løjet om sine forberedelser til løbet.
2006 Det Berlingske Officin, Danmarks største dagbladskoncern, bliver solgt til til britiske Mecom for syv mia. kroner. Koncernen har de seneste seks år været på norske hænder. I dag ejes avisen af et belgisk firma.
2004 25-årige Heidi Nielsen fra Den Jyske Pigegarde bliver kåret som verdens næstbedste tambourmajor ved garde-VM i England.
2000 Et brændende Concorde-fly styrter ned i et hotel ved Paris. Mere end 100 mennesker omkommer, heraf fire, der befandt sig på landjorden.
1984 Den sovjetiske kosmonaut Svetlana Savitskaya er første kvinde på vandring i rummet. I tre timer udfører hun eksperimenter udenfor rumstationen.
1850 Den danske hær besejrer den slesvig-holstenske ved et blodigt slag på Isted Hede.
Født 25. juli:
1965 Johnny Hansen – Kandis-sanger og musiker
1950 Leif Davidsen – journalist og forfatter
1924 Edward Fleming – skuespiller og instruktør (død 1992)
Død 25. juli
1850 Oberst Frederik Læssøe – falder under Slaget på Isted Hede. (39 år).