Tirsdag 15. februar kl. 13 kan man høre mere om toplederes forbrug af litteraturforedrag, når der er foredrag med forfatter og journalist Anders Magelund i Filips Kirken

Af Lene Dam Jørgensen
Filips Kirke på Kastrupvej 57 inviterer tirsdag 15. februar kl. 13 til et foredrag med forfatter og journalist Anders Magelund i kirkens menighedslokaler. Hans foredrag er baseret på bogen “Hvem er bange for Moby Dick?”, som han har skrevet sammen med journalist og TV-vært Mikkel Fønsskov.
En god roman
Bogen er baseret på samtaler med ni af Danmarks største topledere, herunder Margrethe Vestager, Morten Hesseldahl, Mette Frederiksen og Marianne Dahl, og en forfatter har ligeledes bidraget til bogen. De fortæller selv, hvorfor de foretrækker en god roman frem for en ledelsesbog og om, hvordan det styrker deres empati, gør dem bedre til at kommunikere og motivere. De skønlitterære bøger lærer dem desuden at træde i karakter.
Læser aldrig ledelsesbøger
Flere af Danmarks allerstørste topledere læser faktisk aldrig ledelsesbøger. De læser litteratur af Dostojevski, Blixen og Steinbeck for at blive bedre ledere. På den måde bliver de klogere på mennesker, samfund, kriser og store transformationer.
Spiller dejlig klassisk musik
Anders Magelund er tidligere forskningschef i den grønne tænketank Sustainia, og arbejder i dag som forfatter, journalist, foredragsholder og rådgiver for virksomheder. Derudover podcaster han om klima på Podimo, sammen med Anna Fenger Schefte.
Anders Magelund er desuden en dygtig pianist, og spiller under foredraget værker af Schubert og Debussy.








