I øjeblikket tales og skrives der meget om Stormflod, Oversvømmelser, Diger, Hvem skal nu betale, Det haster o.s.v.
Nu er det med oversvømmelser ikke noget nyt på Sydamager. Birte Hjorth skrev bl.a. i 1986 om oversvømmelser. Hun omtaler stormfloden 13. november 1872, hvor vandet gik helt op til den sydlige del af Store Magleby Landsby.
Ved det senere Søvang blev vandet ved juletid i1902 presset over det gamle dige. Man måtte grave dele af diget væk for at lede vandet ud igen.
Januar 1914 var det galt igen og Birte Hjorth nævner også årene 1934, 1956, 1967, 1981 og 1986.
Efterfølgende oversvømmelse i 1992 og senest så vi Tv januar 2017, da bygningerne på havnen var truet og store dele af Sydamager var under vand.
Diger
På Nordstranden er der anlagt et dige. Ud for Søvang har man anlagt et dige, der senere er forhøjet. Det helt gamle kystdige, der er synligt få steder i Søvang, hjalp tidligere kun de grundejere, der boede nord for Tværvej.
Vand tager ikke rigtigt hensyn til kommunegrænser, så derfor er man i Dragør meget opmærksom på, hvad nabokommunen på Midtamager foretager sig og omvendt.
I august 2017 udgav Dragør Kommune en 90 siders rapport om Stormflodssikring, men først for kort tid siden er emnet for alvor taget op igen. I rapporten koncentrerer konsulenterne sig om to overordnede digeløsninger.
Hvordan sikrer man sig? Kan man sikre sig uden at borgerne skal betale ekstremt mange penge? Skal man sikre sig mod ”almindelige oversvømmelser” eller mod stormfloder, der optræder inden for de næste 100 år eller inden for de næste 500 år?
Skal man bygge evt. diger ved kysten og skal der være gang- og cykelsti på diget? Hvor høje skal diger være? Skal det være diget være et stykke inde i land og hvilke beboelsesområder ved kysten vil man så ikke sikre?
Hvem skal betale? Staten, Regionen, Kommunen eller de grundejere, der primært bliver berørt? Kan man få tilskud fra den Udligningsordning Dragørs borgere kraftigt bidrager til? Er Dragør i den forstand Udkant-område?
Hvis man bor på høje punkter et stykke fra kysten, skal man så betale? Eller er det kun borgere, der har valgt at bo udsat, der skal betale?
Har man sikret fællesanlæg: El, gas, vand, kloak og telelinier?
Information til borgerne
Er der andre muligheder for sikring end at bygge diger? Kan man opbygge store forstrande (sandfodring)? Vil det hjælpe? Kan man grave kanaler, der er forbundet til store bassiner inde i landet? Hvad med vandet, der kommer oppe fra? Kan vand komme op gennem kloakkerne?
Er det noget politikerne snart skal beslutte? Er borgerne inddraget tilstrækkeligt og hvornår er det tilstrækkeligt?
Der er henvist til, at man på kommunens hjemmeside kan læse mere.
https://www.dragoer.dk/vores-kommune/en-kommune-i-udvikling/diger-i-dragoer/
Eller man kan indgå i en dialog med en konsulent på Digeudvalgets Facebookside?
https://www.facebook.com/Diger-i-Drag%C3%B8r-367049347052042/
Hvor mange har set plancheudstillingen om oversvømmelser i Hollænderhallens forhal?
Er der flere borgermøder end det 2-timers borgermøde, der blev afholdt 6. februar 2018?
