Juledans og sang på rådhuset

TÅRNBY: Storegruppen fra Børnehaven Englandsvej lagde mandag vejen forbi rådhuset. Der blev sunget og danset – også af borgmesteren, som takkede børnene for deres flotte motiver til årets julekort.

Pædagoger og borgmester julehyggede med børnene.

Det blev en livlig mandag formiddag, da 20 børn fra Børnehaven Englandsvej besøgte rådhuset i Tårnby. Børnene var inviteret, fordi de sammen med flere andre af kommunens børnehaver havde bidraget med forslag til årets julekort.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Spændte og forventningsfyldte børn ankommer til rådhuset i Tårnby

Tegningerne blev lavet på en kreativ workshop allerede i juni, så børnene har været godt forberedte på julen i år. Kunstneren bag årets motiv blev fem-årige Munira, og som tak for hjælpen havde borgmester Allan S. Andersen nogle gaver til børnehaven.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Så var der kagemand til alle.

Kommunens pædagogiske konsulenter stod klar med kage, juice og sanglege, og der blev både sunget og danset om juletræet. Til sidst var der kage og juice, og så var det på med flyverdragten tilbage til børnehaven igen.

Tegningerne udstillet
Borgmester Allan S. Andersen siger om besøget: ”Det er let at komme i julestemning, når man er omgivet af kommunens børnehavebørn, og de havde lavet nogle meget fine tegninger, så det var svært for kommunaldirektøren og mig at vælge en enkelt ud.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Årets julekort – regnet af Munira på fem år

De mange flotte bidrag til årets julekort kan beundres i rådhushallen, så kig forbi udstillingen, hvis du alligevel skal på rådhuset, lyder opfordringen fra Tårnby.

 

Fik du læst?