René Pedersen er en af hovedkræfterne bag Sociolancen, som igennem de seneste 10 år har været et vigtigt redskab i hjælpen til nogle af Københavns mest udsatte borgere.
Som del af Sociolancen møder René Pedersen mennesker i alle aldre med misbrugsproblemer og psykiske udfordringer. Kastrup Kirke har inviteret ham ind til at fortælle om sin tid i Sociolancen og om de skæbner, han har mødt på sin vej. Det skriver Kastrup Kirke på Facebook.
Artiklen fortsætter under billedet.
René Pedersen kommer på besøg i Kastrup Kirke torsdag den 24. oktober klokken 19, hvor kirken også byder på tapas.
Det foregår i det store rum, og der er gratis entre.