Mand efterlyst efter røveri i supermarked på Amager

Nu offentliggør Københavns Politi billeder af manden i håb om at finde frem til ham. Foto: Københavns Politi.

I forbindelse med et røveri i et supermarked mandag den 14. september 2024 efterlyser Københavns Politi en mistænkt mand, der med pistol truede en kasseekspedienten til at få udleveret dagens omsætning.

Københavns Politi efterforsker en sag om et røveri i Rema1000 på Kastrupvej 135 på Amager, hvor en maskeret mand klokken 21.18 den 14. september 2024 gik ind i butikken og begik røveri. Gerningsmanden medbragte en hvid plasticpose og en sort pistol, og han undløb fra stedet i ukendt retning.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Københavns Politi den 5. november.

Københavns Politi offentliggør nu billeder af den mistænkte, og er der borgere, der kan genkende manden på billedet, bedes man kontakte politiet på telefon 114 eller på mail kbh@politi.dk

Den mistænkte gerningsmand beskrives som:

  • Mand,
  • Dansk af udseende,
  • 40-60 år,
  • Ca. 180 – 185 cm,
  • Tæt til kraftig af bygning,
  • Han var iført en grå hættetrøje af mærket Hollister med blå tekst og rødt logo på venstre bryst og ryg, stonewashed jeans og mørke sko,
  • Han havde en lettere haltende gang.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?