Fra den 26. til 30. november åbner King Colis en pop-up butik på metropladsen i Field’s, hvor besøgende kan købe pakker, der er blevet tabt i online-handlen.
Butikken tilbyder omkring 10 ton pakker med varer, som aldrig nåede frem til deres oprindelige ejere på grund af fejl i adresseoplysninger. Pakkerne indeholder forskellige typer varer, blandt andet elektronik, tøj, smykker og skønhedsprodukter.
Kunder har 10 minutter til at vælge pakker – og må først åbne dem efter køb.
Videresælger forsvundne pakker
King Colis arbejder med at reducere ressourcespild ved at opkøbe tabte pakker fra online-handlen.
Hvert år går millioner af pakker tabt i Europa, ofte på grund af fejl i adresseoplysninger. Tidligere blev pakkerne destrueret, men King Colis giver dem en chance for at finde nye ejere.
Pakkerne sælges i deres oprindelige emballage og uden forudgående åbning, så forbrugerne køber pakker med ukendt indhold til nedsatte priser. Indholdet spænder fra elektronik og accessories til tøj og skønhedsprodukter.
Pakkerne sælges efter vægt, hvor standardpakker koster 16 kroner per 100 gram, og Amazon-pakker koster 23 kroner per 100 gram; man kan altså købe et pakker til kilo for henholdsvis 160 og 230 kroner.