Speakers Corner i Dragørs Aktivitetshus havde inviteret museumsinspektør Christian Aagaard fra Museum Amager til at fortælle om, hvad der skete i Dragør i efteråret 1943.
Christian fortalte, at han blev ansat på museet for seks år siden, så han var med, da man lokalt markerede 70 året for de danske jøders redning til Sverige.
Foredraget byggede delvis på de byvandringer Christian Aagaard holder, hvor der fortælles om de dramatiske dage i begyndelsen af oktober 1943.
Først om optakten til Danmarks besættelse i 1940, samarbejdspolitik og stigende modstand, lokalsamfundet Dragør og erindringer.
Lidt over 40 lyttede i ca. tre kvarter og efter pausen flere spørgsmål bl.a. om fiskekutteren Elisabeth, der er det eneste stadig sejlende skib i Danmark, der deltog i redningsaktionen.
Christian Aagaard fremhævede mindestenen, der blev opsat på havnen i 2003 og han nævnte mulighed for sejlture med Elisabeth, der forventes fra værft til sommer.