Historien om Søvej 104 i Søvang

For 100 år siden blev det muligt at købe nyudstykkede parceller på sydkysten af Amager.

Grosserer S.L. Sørensen og ejendomsmægler A. Simonsen havde i sommeren 1918 købt seks jordstykker af gårdejere i Store Magleby. Den første plan viser, at der skulle udstykkes 340 parceller i et område, der blev døbt “Søvang”.

Juli 1918. En af de første planer for området ”Søvang”. Vejene er navngivet efter de to sælgere, gårdejerne og landinspektøren.

Et område langs Tværvej kunne ikke umiddelbart udstykkes, da området stadig var udlagt som “Befæstningsområde tilhørende Krigsministeriet”.

Men allerede i januar 1919 viser en ny udstykningsplan, at et jordstykke vest for Poppelvej (matr.nr. 13) nu også indgår i udstykningsplanen, og at det tidligere militære område nu er frigivet til udstykning og salg.

Området lovprises
I salgsmateriale skrev man bl.a. “Saa fjernt fra Storbyen – saa nær.”

”Og nede i Strandkanten rører sig et Mylder af Fugleliv, saa broget og rigt, Rødben og Grønben, Klyde og Maage, Ryle og alle disse Luftens elegante Sejlere bor og bygger her uforstyrrede og stolende paa Menneskets Godhed.”

”Her falder man til Hvile og mærkelig maa den være indrettet, der ikke faar Lyst til at bygge og leve her.”

Kendsgerningerne
Et er reklamerne, et andet er de faktiske forhold.

En af de første nybyggere havde sin forklaring på, hvorfor området i 1918 var blevet døbt Søvang. “Jo, det er, fordi terrænet om vinteren er SØ og om sommeren VANG (mark). Denne udlægning var dengang ikke helt forkert.

De første grundejere vidste i 1918 ikke, hvor deres grunde lå, og den eneste adgang til grundene var ad Hovedvejen (nu første del af Søvej fra Fælledvej).

Herfra måtte de gå på det gamle dige og vade i ælte resten af vejen til grundene, der i mange tilfælde viste sig at være større eller mindre søer.

“Søvang i centrum”. Så let var det, efter tegnerens opfattelse, i 1918 at komme fra København til Søvang. Man kunne hurtigt køre ad Amager Landevej og Fælledvej til Søvang. Man kunne også tage toget til Store Magleby station, og så var der kun en rask lille fodtur til Søvang. Bemærk, at Hovedvejen (nuværende nordlige del af Søvej) er den eneste vej, der er skitseret på kortet i Søvang.

Der var sat skelpæle, men ofte stod grundene under vand og det bevirkede bl.a. at nybyggeren Kampmann Lassen i 1918 opførte et hus på Søvej 27, men det var nr. 25 han havde købt.

Stukmester Hans Christian Carlsen
Det var Carlsen, der ejede nr. 27, men han aftalte, at man byttede grunde og derfor blev Carlsens nye sommerhus opført på Søvej 25.

Allerede fra 1918 kunne man opføre både helårshuse og sommerhuse i området. Området var dog helt domineret af sommerhuse. Senere var det i en årrække ikke tilladt at opføre helårshuse. I 1930 var der kun 20 helårshuse i Søvang.

Stukmester Carlsens sommerhus ”Altnok” fra 1919 (som omtalt ovenfor) blev ombygget omkring 1956 og nedrevet ca. 10 år efter, da det viste sig, at det ikke effektivt kunne ombygges til helårshus.

H.C. Carlsen købte i tyverne yderligere en byggegrund til sønnen Herluf, der også blev uddannet som stukkatør i ”Stuk- og Cementfabrikken Danmark” på Tingvej, Sundbyvester.

Herluf Carlsen
Herluf, der er født i 1912 hjalp til med byggeriet i 1926-27, da faderen opførte det nye sommerhus på Søvej 104. Huset hed selvfølgelig ”Herlufs Hus”.

Herluf var kun 14-15 år, men allerede aktiv med at hjælpe med bygning af huset på Søvej 104 (indtil 1975 var adressen Søvej 18).

Huset blev i mange år lejet ud og mine forældre boede der i sommeren 1930.

Der var ikke mange huse i Søvang de første mange år. På dette udsnit fra 1929 ser man den del af Søvang, der var mest udbygget. Den vestlige del var mere hårdt ramt ved de årlige oversvømmelser og derfor tog det længere tid før de grunde blev solgt og bebygget.

I årene før mine forældre fået smag for Dragør. De havde bl.a. boet på Ryvej og Stationsvej på Nordstranden. Det ene sommerhus på Ryvej lå på nordsiden, hvor Kystvejen nu er anlagt. Altså i Tårnby kommune, men udgangen var til Ryvej i Store Magleby kommune.

1930. Forfatterens forældre tv. iført moderigtigt badetøj. Venneparret Anna og Robert Krogh fra København th. foretrækker den lidt ældre tøjmode.

Mine forældre og søster boede i Søvang hele sommeren 1930 og det var jo nemt for min far at køre på job i København. Lige ind ad Amager Landevej og i bil kunne det dengang klares på meget kort tid.

1930. Forfatterens søster Inge (1924)og Søren Krogh (1929) er med på et af de mange fotos, der blev taget det år. I baggrunden se Søvej 39 med Ehlers sommerhus, der var opført få år før.
1930. Forfatterens søster Inge (1924)og Søren Krogh (1929) er med på et af de mange fotos, der blev taget det år. I baggrunden se Søvej 39 med Ehlers sommerhus, der var opført få år før.

Tove og Herluf Carlsen
Herluf blev i 1936 gift med Tove Jensen, der boede med sine forældre og søster på Tværvej.

Parret boede i Sundby og de benyttede ”Herlufs Hus” frem til 1956, hvor de overtog det større tidligere sommerhus ”Altnok”.

I midten af halvfjerdserne foregik de største ændringer i Søvangs historie. Hele området blev kloakeret og i.flg. ”Byplan 4” ændret til helårsområde. Samtidig lavede man den store vej- og husnummerændring med spærring af mange af de tidligere gennemgående veje.

Søvej. 1966. Få år før de store ændringer. Endnu primært sommerhusområde med 425 parceller og på kun 75 er der helårshuse.

Grunde blev lagt sammen og andre opdelt. Fra Søvej 104 blev der udstykket en parcel, således at ”Herlufs Hus” nu kom til at ligge på en såkaldt koteletgrund.

Huset på Søvej 104 blev kraftigt udbygget omkring 1980 og efterfølgende udelukkende anvendt som helårshus.

Mine forældre havde fortalt om den store grund lige ned til vandet og udsigten over Øresund. Dengang i 1930, var der meget få huse på Søvej og at man skulle krydse en lille smal grusvej havde de glemt.

Huset var svært at finde, da vi i 1980 kørte på Søvej og Poppelvej og kiggede efter et ”hus ved vandet”. Vi fandt ”Herlufs Hus”, der kan skimtes fra vejen.

Daværende ejer i 1999 fortæller, at marmorgulve og klinkearbejder er af nyere dato.
2014. På et tidligt tidspunkt har der været en kvist, der nu er genskabt efter de oprindelige tegninger.

Foredrag:
Lokalhistorisk Forening, Dragør fortæller 4. september 2018 om Søvang i anledning af området kan markere 100 års jubilæum.

http://dragoer-lokalhistorie.dk/Arrangementer/#20180904

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?