Befrielsesdagene i Dragør 1945. Del 1 af 3

Mange husker stadig stemmen fra London fredag den 4. maj 1945 kl. 20.35. Andre har gentagne gange hørt de få vigtige minutter af den 29½ minutter lange BBC-udsendelse.

Officielt skete overgivelsen næste dag kl. 08.00 dansk sommertid, men knap var ”Frihedsbudskabet” udsendt før der umiddelbart skete meget allerede den 4. maj.

De fleste markerede den glædelige begivenhed med at juble og evt., som i Matador, at finde en flaske eller to frem, der var gemt til den særlig og længe ventede lejlighed.

Flere lokale grupper ankommer til mødestedet på Store Magleby Skole lørdag den 5. maj 1945. Her transporteret kl. 08.00 på vognmand Weichels lastvogn, der også indgik som en del af det lokale brandberedskab.
De lokale grupper var formeret i otte grupper. De 48 mand indgik i Deling 4 i AMPA (Amagers Partisaner, som afsnittet på Amager senere blev benævnt). Delingsleder var Gerhard Jørgensen fra Bachersmindegården. Skolebørnene sang for de fremmødte modstandsfolk.

Modstandsbevægelsen mobiliserer

Som andre steder begav Modstandsbevægelsens folk sig på Sydamager til deres opsamlingssteder. De lokale grupper på i alt 48 mand skulle mødes bl.a. på Tritoma på Fælledvej og Skrivergården i Hovedgaden.

Næsten dag skulle man samlet køre til Store Magleby Skole, der var udset til at være kompagnikvarter for ca. 225 mand. De øvrige folk kom fra Sundbyerne og Kastrup/Tårnby.

I løbet af dagen mødte flere delinger fra det nordlige Amager til kvarteret på Kirkevej. Det blev til 225 mand i kompagni A3, så der var travlhed i og omkring skolen.
Folkene blev forplejet af lokalafdelingerne af ”DKB” Danske Kvinders Beredskab. Her i naturhistorielokalet, hvor leder af ”lotterne” i Store Magleby fru Thora Lund ses i baggrunden.

Andre kompagnier fra Nordamager fik vagtopgaver i Krokodillelejren og Bachersmindelejren på Fælledvej, Kongelundsfortet, Villa Pax på Annasvej, Lufthavn Syd m.v.

Modstandsfolk, der var tilknyttet ”Amagerlands skytte, gymnastik- og idrætsforening”, stillede i Maglebylille for derfra at køre til vagtopgaver på Slotholmen.

Tyskerne efterlod ca. 180 fly i og omkring Lufthavnen, men de nåede også at etablere en 8 km lang rullebane, tre hangarer, 24 felthangarer og mange barakbygninger. Hangaren, der blev stjålet, lå, hvor Nordstrandskolen ligger i dag. I baggrunden gården Peters Minde på Nordre Dragørvej 118.
Luftwaffe havde deres store kommandocenter i Karup i Jylland. Der var etableret effektive tyske radaranlæg over hele Danmark. På Amager lå et større anlæg på Fælledvej 251-365. Kodenavn ”Krokodil”. Det bestod af to FuSE 65 Würzburg-Riese og et Freya radaranlæg. Fra stationen var der direkte radioforbindelse til Karup og til de jagerfly, der opererede fra Københavns Lufthavn. Bygningerne blev til 1947 anvendt til indkvartering af tyske flygtninge.

”Episoder”

Med så meget aktivitet og forberedelser, der havde foregået under primitive illagale forhold, kunne man ikke undgå, at der skete ulykker.

På Befrielsesdagen døde der utrolig mange landet over, ofte p.g.a. vådeskud.

På Engvej mistede en 17 årig dreng livet på Befrielsesaftenen. Dagen efter blev en Dragørborger skudt i Nyby.

I ”Villa Kaio” på Engvej 71 var en gruppe unge mennesker samlet om aftenen for at fejre befrielsen, som man netop havde hørt om i radioen fra London. De unge havde skaffet sig adgang til våben og ammunition og det gik galt. Dirch Svendsen Strøbæk (1928-1945) blev på havegangen dødelig ramt af skud fra en maskinpistol.
Dirch Svendsen Strøbæk, der var kontaktmand til AMPA’s stab i Sundby, blev begravet fra Store Magleby Kirke 10. maj 1945.

Da modstandsbevægelsen senere havde vagt ved den tyske flygtningelejr ved Jægervej/Engvej skete en tragisk dødsulykke i anlægget. Pga. af forvirring ved et vagtskifte tabte en ung mand fra Sundby sin maskinpistol.

Få timer efter Befrielsen trængt en gruppe modstandsfolk ind på den beslaglagte Dragør Skole. Der opstod kamp med de tyske sanitetssoldater.

Da der ikke opstod kamp i forbindelse med kapitulationen, var der andre opgaver, der skulle varetages. Rydning af tyskernes våben- og ammunitionsdepoter samt bevogtning af flygtningelejrene. 7. maj 1945 var gruppeleder Albert C. Svendsen (senere borgmester) på vagt ved et tysk våben- og ammunitionsdepot på nuv. D. B. Dirchsens Alle 2. Her fremviser han en tysk Panzerfaust.
To kompagnier fra ”Ringen” fik tildelt kvarter på Annasvej i de to villaer, som Gestapo havde forladt. Her er en journalist fra Politiken på besøg. Han fik nogle forrygende forvanskede historier om, hvad der var sket i Villa Pax.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?