Kampen i Strandstræde

Claus Ehlers og Dines Bogø havde arrangeret tur for 55 deltagere fra Gentofte. Amager rundt på 8 timer. Der var bl.a. en drabelig beretning om at Danmarkshistorien kunne være ændret med ét slag under en batalje i Strandstræde.

Deltagerne nåede, at se begge de historiske fort-anlæg og begge kirker. I Dragør Kirke fortalte Bent Kofoed om den over 130 år gamle kirke. Kommandanten på Dragør Fort og hans personale hyggede om gæsterne. Sydamager er bestemt et sted man gerne snart kommer tilbage til sagde deltagerne.

Dines Bogø og Claus Ehlers gør meget ud af at de guided ture altid har stoppested på et lokalt spisested i Dragør.

Strandstræde vil altid være et fast indslag under en byvandring i Dragør og man skal ikke undre sig hvis gæsterne stopper ud for nummer 33

Kampen i Strandstræde

Den 10. oktober 1658 var der kamp i Dragør mellem dansk og svensk rytteri.

Baggrunden var at svenskerne to dage før var gået i land ved Dragør med ca. 1.500 mand heraf 400 ryttere.

Danskerne og lejetropper trak sig mod København og de forfølgende svenskerne afbrændte huse og gårde i landsbyerne på Amager.

Udfaldet

Om morgenen den 10. oktober lavede danske tropper på Christianshavn et udfald mod de svenske belejringsstyrker.

Det lykkedes at jage svenskerne på flugt og på vej sydover mod Dragør kom det til flere mindre træfninger.

I området mellem Store Magleby og kysten indhentede de danske tropper den svenske hovedstyrke. Mange spor i jorden i form af uniformsknapper, blykugler m.v. finder man fortsat med metaldetektorer.

Karl X. Gustav (1622-1660) svensk konge fra 1654.

Men Nordens historie kunne være ændret, da det lykkes løjtnant Mikkel Skov (byfogdens søn fra Rønneby i Blekinge, Danmark), at tage den svenske konge Karl X. Gustav til fange, da denne forsøgte at flygte ud til et ventende svensk skib.

Mikkel Skov holdt fast i kongens kappe for at trække ham af hesten, men en svensk dragon kom imellem og kongen undslap.

Hvor undslap Karl X. Gustav?

I sensommeren 1944 begyndte man at grave i Strandstræde 33, da der skulle støbes en civilbeskyttelsesbunker på stedet.

Strandstræde 33 markeret på luftfoto. (Kgl. Bibliotek, 1937).

Mange af grundene på vestsiden i den sydlige del af Strandstræde havde ikke været bebygget. Grundene havde været udlagt til haver, der havde tilhørt forskellige lodsejere i Dragør.

Lokale drenge gik og rodede i udgravningen og de fandt forskellige skeletter. De fandt bl.a. også et kranie, som de tog med. Da det kom myndigheder for øre via inspektøren på Dragør Skole, skabte det en del røre.

April 1962. Med tilladelse fra Civilforsvaret kan bunkeranlæg nr. 24 fra 1944 nedlægges. I baggrunden ses huse i Lodsstræde.

Den overtjenstivrige Gestapochef SS-Untersturmführer Josef Quaisser (*) fra Villa Pax hørte om sagen, men Nationalmuseets tilkaldte eksperter kunne berolige den tyske politiløjtnant med, at det ”sikkert bare var en svensker”.

(*) Det var samme Quaisser, der i juli 1944 foranstaltede en større razzia mod Dragørs fiskere

Da der samme sted i 1962 skulle opføre et nyt hus dukkede der, som mange andre steder i Dragør, nye rester op fra kampene i 1658.

April 1962. Nedgang til bunkeranlæg nuv. Strandstræde 33A. Grunden var ubebygget og omtalt som en del af naboejendommen mod syd. I baggrunden ses nuv. Strandstræde 33B.
Alt synligt og generende dele af bunkeranlægget er fjernet. Som regel bruger man ikke energi på at fjernet gulvet og nederste dele af væggene i de anlæg der sløjfes. I baggrunden ses Strandstræde 26 og Fiskergangen.

Var den svenske konge blevet taget til fange på det sted i Dragør var hele Danmarks historie blevet fuldstændigt ændret.

Juli 1962. Alle synlige rester af bunkeranlægget er nu fjernet. I baggrunden ses huse i Lodsstræde.

Så Strandstræde 33 i Dragør er et af de mange steder, hvor guider ofte stopper og fortæller om ”Harejagten på Amager”, som slaget i 1658 senere er blevet kaldt.

Murermester Henry Carlsen fra Strandjægervej opførte villaen for redaktør Kjeld B. Nilsson, der også har leveret fotos fra 1962.
Det er tænkeligt, at der ikke skete noget på dette sted i 1765, men 107 år tidligere var det en enkelt dag Nordens centrum.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?