Danmarkspremiere på Siigar Bikes – elektrisk ladcykel

PRESSEMEDDELELSE
Lørdag den 10. marts har Siigar Bikes Danmarkspremiere på en helt ny generation af elektriske ladcykler.

Lanceringen sker på Copenhagen BikeShow i Lokomotivværkstederne.
Siigar Bikes er et danskejet selskab beliggende på Amager – med rødder i Dragør, der har haft en vision om at skabe den ultimative ladcykel på grundlag af danske værdier og med den nordiske tilgang til design og sikkerhed.

Den nye cykel er dansk designet med vægt på komfort og nye teknologiske løsninger, der forener kendt funktionalitet med den mest opdaterede udvikling på området.
Fx er cyklen lavet i rustfri stål, så der en gang for alle gøres op med de nu kendte problemer som følge af vintersaltning og fugtigt vejr. Det gør samtidig cyklen 10 kg lettere end sammenlignelige modeller.

Der er tilført automatgear, så kørslen bliver optimal, og der er monteret hydrauliske skivebremser for at øge kontrolniveauet på de travle veje.
Vægtfordeling og dermed cyklens balance er kraftigt forbedret ved at placere motor og batterier centralt på cyklen.

Siigar Bikes har ønsket at fremstille en cykel, der fremstår æstetisk smuk, og hvor sikkerheden for cyklist og passagerer er vægtet højst muligt.

Vi glæder os til at vise de første eksemplarer frem på Copenhagen BikeShow, men interesserede kan smugkigge på Siigar.com eller på vores Facebook side. Cyklen kan naturligvis prøves på Messen, hvor vi også står klar til en snak om historien bag en ny dansk cykel.

For yderligere info:
www.siigar.com
Facebook: facebook.com/Siigar-Bikes
mail: info@siigar.com
Tel: +45 3257 8979
Adresse: Tømmerupvej 75, 2770 Kastrup

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?