Brandårsag på Strandhotellet klarlagt

Det var et sørgeligt syn der mødte DragørNyheder.dk da vi blev inviteret indenfor på Strandhotellet i dag til en snak med Philip Helgstrand.

Philip Helgstrand er glad for at brandårsagen er lokaliseret. Foto: DragørNyheder.dk

Politiets brandeksperter har fastlagt brandårsagen på Strandhotellet. En kortslutning i et fladskærms tv som var ophængt i cafeen, var årsag til den ødelæggende brand den 9. marts.

Fladskærms tv´et som var årsag til branden. Foto: DragørNyheder.dk

Philip Helgstrand er glad for at årsagen nu er klarlagt og at der kan tages fat på arbejdet med oprydning og genopretning efter de omfattende skader.

Alt er brændt til ukendelighed. Foto: DragørNyheder.dk

I første omgang skal alt ryddes og det er ikke småting. Adskillige containere bliver fyldt med brandskadede effekter. Specialister i skadeservice er på stedet og der bliver arbejdet effektivt.

Strandhotellets hyggelige Café er væk. Foto: DragørNyheder.dk

Philip Helgstrand forventer at Restauranten som ligger mod Toldergade kan være klar til åbning for gæster og selskaber fredag den 27. april som er Store Bededag.

Dragør Borgerlige Skyttelag kan glæde sig over at Kongepladerne trods sod er intakte. Foto: DragørNyheder.dk

”I første omgang adskiller vi cafeen fra den øvrige del så det bliver lukket af. Køkken og restaurant bliver reetableret først. Det er primært røg og sodskader. Der skal afrenses og det hele skal selvfølgelig males og gøres i stand. Køkkenet skal helt udskiftes, men det går hurtigt” fortæller Philip Helgstrand.

Den sidste kop kaffe står uafhentet på maskinen. Foto: DragørNyheder.dk

Cafeen som er hårdest medtaget efter branden er der ingen gisninger om hvor kan være reetableret igen. Branden har være voldsom og den del af bygningen er total ødelagt, så der vil gå nogen tid inden den er klar igen.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?