Dragør vil lave en Akropolis

“Dragør vil lave en Akropolis” – sådan skriver Berlingske i en artikel i sidste uge.

Dragør har rullet mediemaskinen ud i forbindelse med ansøgningen om at komme på Unesco´s tentativliste. Ansøgningen er sendt for få uger siden.

TV2 Lorry fredag den 6. april kl. 19.30

Vores by og havn skal være verdensarv
“Vi har noget unikt, vi gerne vil dele med omverdenen”, siger Allan Holst (S) til Berlingske.

Egypterne har deres pyramider, kineserne deres mur og i Dragør er det vores gamle by og havn som man ønsker optaget på FN´s UNESCO verdensarvsliste i selskab med monumenter som Taj Mahal, Akropolis, Great Barrier Reef, Notre-Damekatedralen og ikke mindst Kronborg i egne rækker.

Axel Bentsen, Formand for Dragør Turistråd, tonede frem på skærmen hos TV2 Lorry fredag aften kl. 19.30 hvor han fremhævede hvorfor netop Dragør er en værdig kandidat til den fornemme liste. Ikke mindst den store opbakning fra flere end 70 museer og foreningen som støtter op om Dragørs ansøgning.

Axel Bendtsen, Formand for Dragør Turistråd. Klik på billedet for at se indslaget i TV2 Lorry fra den 6. april.

Dragør har noget ganske unikt. Et uspoleret by- og havnemiljø fra 1700/1800 tallet i fremragende original og autentisk stand. “Dragør ér rigtigt”, siger Axel Bendtsen til TV2 Lorry.

Nu er det op til Kommunen og Politikerne at sørge for, at havnen bibeholder sit autentiske udtryk. Det vakler en smule med urolig uenighed om en samlet helhedsplan for havnen. Nye massive byggerier som falder markant ud af det Dragørske billede falder sikkert ikke i god smag i FN´s verdensarvsudvalg når dommerstemmerne skal tælles op. Det er muligt at drive havnerelateret forretning i smukke rammer.

Fra Dragørs ansøgning til tentativlisten:

Udklip fra ansøgningen til Kulturministeriet.
Udklip fra ansøgningen til Kulturministeriet.
 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?