Årets første sommerdag!

Solrigt og varmt vejr rammer i dag det ganske land lover DMI. Der er 70% chance for at temperaturen lokalt kan nå op på over 25,1 grader, som en officiel sommerdag kræver.

Frem med solbriller, shorts og solcreme i dag. Ud og nyde det smukke Dragør når vejrguderne forkæler os fra sin fineste side.

Udsigt, der gælder til fredag morgen, udsendt kl. 09.30
Det bliver en varm og solrig dag med temp. op mellem 18 og 22 grader, noget lavere ved kyster. Svag til let vind, mest fra omkring syd. I aften og i nat tørt og mest klart vejr, stedvis dog diset eller tåget. Temp. ned mellem 6 og 10 grader. Vinden bliver svag til jævn fra syd og sydøst.

POLLEN I LUFTEN
Det gode vejr fører også et mindre populært fænomen med sig.
Ifølge Astma-Allergi Danmark er en af de helt store pollensyndere, nemlig birkepollen, nu er i luften. Pollentallet for birk blev onsdag målt til 138 i København. For de mange danskere, der er allergiske overfor birkepollen betyder det altså kløe og nysen, i de milde tilfælde,  de næste par uger.

Den gode nyhed er, at selvom sæsonen for birkepollen er intens, er den forholdsvis kort. Den varer blot 3-4 uger og har sit højdepunkt omkring 1. maj.
Omkring klokken 15 offentliggør Astma-Allergi Danmark dagens pollental.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?