Traditionen tro bliver pinsen sunget ind af Dragør Sangforening pinsesøndag morgen kl. 07.00 på Blushøj. Og i år skete det i det flotteste solskinsvejr.

For at varme stemmerne op samles sangforeningen til en morgenbitter inden Blushøj bestiges.


Fra toppen af Blushøj gjalder mandskorets stemmer til de første fem indledende sange.
Derefter er der opstilling foran det imponerende antal tilhørere og med efterfølgende fællessang, hvor Martin Borg giver musikledsagelse på Harmonika.

Efter Sangforeningens optræden marcherer mandskoret gennem byen til tonerne af den dejlige sang ”Jeg elsker de grønne lunde”.

Så er Dragør i pinsehumør!