Amager Bakke – redningsplanen er en møgsag

Det skandaleramte Amager Bakke styrer imod en økonomisk nedtur, efter at den planlagte redningsplan af forbrændingsanlægget er kuldsejlet, sådan skriver Finans.dk i en kritisk artikel om det 4 mia. kr. dyre forbrændingsanlæg.

Amager Bakke står for skud i den kritiske artikel som Finans.dk bragte tirsdag d. 22. maj. Foto: Christoffer Regild/ARC

Amager Bakke ejes af de fem kommuner, Dragør, Tårnby, Hvidovre, Frederiksberg og København og det betyder at Dragør hænger på regningen sammen med de fire andre kommuner hvis ikke det store anlæg bliver rentabelt.

Kuldsejlet redningsplan

Tilbage i april 2016 blev der udarbejdet en rapport af konsulenthuset PWC, som konkluderede at det højtprofilerede forbrændingsanlæg styrede mod en tab på svimlende 1,9 mia. kr., fordi der ikke var affald nok til, at anlægget til 4 mia. kr. kunne løbe rundt.

Amager Bakke. Det 4 mia. kr. dyre forbrændingsanlæg. Bakke”

Rapporten fik de fem ejerkommuner, heriblandt Dragør, til at vedtage en redningsplan som bl.a. gik ud på at importere 100.000 ton affald, men denne plan stødte på EU´s loft om at importen kun må udgøre 20% af selskabets økonomi. Dernæst kiggede man på muligheden for at flytte 45.000 ton affald fra Vestforbrænding i Glostrup til Amager Bakke og samtidig forsøge at fusionere ARC (selskabet bag Amager Bakke) med et af naboforsyningsselskaberne CTR eller HOFOR.

Planerne om at flytte affald og fusionere mislykkedes, og derfor arbejder de fem ejerkommuner med en plan om at lade ARC overtage affaldsindsamlingen fra de nuværende private selskaber. I første omgang overtager ARC affaldshåndteringen i Dragør, Tårnby og København.

Beslutningen om at lade ARC overtage affaldsindsamlingen fra de private selskaber, vil bidrage til at øge ARC´s samlede økonomi og derved bane vejen for, uden at komme i konflikt med EU-reglerne, at øge importere af affald og biomasse, for at få balance i den presse økonomi.

I Dragør blev beslutningen om at lade ARC overtage affaldsindsamlingen godkendt i april i år. ARC overtager affaldshåndteringen pr. 1. januar 2019 fra det private selskab Marius Pedersen. Planen er at ARC i alt  pr. 2019 selv overtager de mere end 100 skraldebiler i hovedstaden.

En beslutning med kniven for struben

Den Radikale gruppeformand Mette Annelie Rasmussen, kalder det en beslutning som skal træffes med kniven for struben.

“En møgsag” siger Mette Annelie Rasmussen. Pressefoto.

“Amager Bakke er en møgsag. Jeg bryder mig ikke om at hjemtage affaldsindsamlingen, men vi står med et overdimensioneret anlæg, som vi skal forsøge at redde, og hvis vi ikke gør det, bliver det meget dyrt for københavnerne” siger den Radikale gruppeformand i artiklen fra Finans.dk

DI stærkt kritiske i skraldesagen

Går det efter planen bliver fire private transportfirmaer fyret, i takt med at deres kontrakter udløber. En beslutning som erhvervslivets interesseorganisation DI er stærkt kritiske overfor.

“Vi er stærkt kritiske overfor, at man forsøger at løse de økonomiske problemer for en offentlig virksomhed (ARC) ved at tage brødet ud af munden på private virksomheder. Man kan spørge sig selv, om det er en klog måde at belønne en offentlig virksomhed for at bygge så stort, at økonomien skrider” siger Michael Svane, branchedirektør for transport og infrastruktur i DI, i artiklen fra Finans.dk.

Forslaget vækker også vrede hos de borgerlige partier, som fremhæver at kommunen har sparet over 100 mio. kr. på at privatisere affaldsindsamlingen.

“Det er et hokuspokus trick der overhovedet ikke handler om, at man gerne vil overtage affaldsindsamlingen. Det er fordi, man vil rette op på økonomien i ARC, ved at omgå at omgå nogle EU-regler. Det kan vi ikke leve med, og jeg vil bringe det op for regeringen, med henblik på at forhindre, at kommunen skal have lov til at hjemtage opgaven, når den løses bedre og billigere af private, siger Jakob Næsager, gruppeformand for de konservative i borgerrepræsentationen, videre i artiklen fra Finans.dk

Jacob Næsager deler ikke roser ud til redningsplanen for Amager Bakke.

Dragør først med ny aftale til ARC

Morten Dreyer (O), repræsentant for Dragør i ARC´s bestyrelse sagde i forbindelse med at Dragør Kommune besluttede at lade ARC overtage affaldsindsamlingen fra 2019:

Morten Dreyer (O), Dragør repræsentant i ARC´s bestyrelse.

”Dragør har netop haft renovationen i offentligt udbud. I de seneste år har firmaet Marius Pedersen løst opgaven rigtig godt. Indenfor alle regler og aftaler.

“I forbindelse af aftalens naturlige udløb kom opgaven i nyt udbud, som så mange gange før. Ved denne viste det sig, at Amager Resource Center (ARC) havde det bedste tilbud, og det blev godkendt”

Den teoretiske risiko for Dragør

Dragør Kommune hæfter maksimalt for 100 mio. kr. hvis det værst tænkelige sker og Amager Bakke ikke får styr på økonomien.

“hvis det går virkelig galt, så risikerer Dragør maksimalt et tab på 100 mio. Det er dog kun, hvis man må forlade værket helt tomhændet, hvilke virker usandsynligt”, har Morten Dreyer (O) tidligere udtalt til DragørNyheder.dk

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?