Borgmesteren på Turistkonference i Kina

Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) er i disse dage tættere på Nordkorea end på Dragør i forbindelse med en stor international turist-konference i Kina. Under titlen “International Mayor’s Forum on Tourism 2018” er borgmesteren samlet med kolleger fra hele verden i den kinesiske by Zhengzhou, som ligger i Henan Provinsen.

Eik Dahl Bidstrup har sendt en hilsen fra Kina på sin Facebook profil. Klik på billedet for at høre om Borgmesterens besøg.

På dansk kaldet Borgmestrenes Internationale Konference om Turisme (IMFT) som bliver afholdt af det kinesiske ministerie for kultur og turisme i samarbejde med World Tourism Organisation (UNWTO). Konferencen har fundet sted i dagene fra den 27. til den 30. maj i byen Zhengzhou i Henan-provinsen.

Det er noget af en rejse borgmesteren er kommet ud på med besøget i Zhengzhou i Kina.

Under temaet “By-turisme og Innovation i en tid med deleøkonomi” vil IMFT 2018 samle viden og erfaring fra borgmestre fra globale “turistbyer” samt eksperter fra en række internationale organisationer med henblik på hvordan man bedst imødegår fremtidens turismestrøm og fortsat beskytter turistbyerne.

Eik Dahl Bidstrup håber at besøget i Kina åbner op for besøg i Dragør og glæder sig over det globale samarbejde med de mange interesse-parter på konferencen.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?