Konservative revser Kommunalt ballonprojekt til 5 millioner

En oppusteligt og midlertidigt kultur og event Geodome skaber politisk splid i Dragør. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Liste T har godkendt at der skal arbejdes videre med et projekt der omhandler opsætning af en 200 m2 Geodome som Kommunen  kan anvende til receptioner og kulturelle formål.

Geodomen er en halvkugle konstruktion som Kommunen har fået tilbud om at låne i 3 år, mod at leverandører får adgang til at fremvise den for kunder og forretningsforbindelser. Anlægsarbejdet med en placering af Geodomen vil imidlertid kunne beløbe sig op i små 5 millioner ifølge beregninger fra administrationen i Dragør.

En Geodome kan have forskellige udtryk og anvendelsesmuligheder.

Sagen har bragt de Konservatives sind i kog, idet de mener det er spild af Kommunens sparesomme anlægsmidler. Allerede tilbage i 2017 har de Konservative forsøgt at sparke projektet af banen, men uden held.

Nu har de konservatives Martin Wood Pedersen så kastet bolden op på de sociale medier i den forgangne weekend, med et opråb på vegne af den konservative byrådsgruppe, der gerne vil have stoppet projektet med den “oppustelige halvkugle” som de mener er en forkert prioritering af skatteborgernes penge.

Martin Wood Pedersen (C), medlem af byrådet i Dragør.

“Vi håber at A, O, V og T besinder sig og får standset projektet før vi får brugt penge og ressourcer på et anlæg vi i bund og grund ikke har brug for!”, skriver Martin Wood Pedersen i sit indlæg på Facebook.

Indlægget har skabt heftig debat blandt borgere og politikere. Morten Dryer (DF) skriver i en kommentar til Martin Wood Pedersen:

“Jeg forstår de konservatives grundlæggende frygt for noget nyt og uprøvet.
Men iblandt skal man prøve noget, vi ikke tidligere har gjort her i Gåserepublikken. En Geodome er noget vi ikke tidligere har haft i Dragør, og som sådan, så skal idéen lige bundfælde sig”, skriver Morten Dreyer i kommentartråden på Facebook.

Om Dragør skal huse den nordlige halvkugle i 3 år vil tiden vise.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »