Ny online virksomhed i Dragør sætter farver på festen

En ny lokal virksomhed har set dagens lys. Virksomheden Feststemning.dk er en online butik (webshop) som sælger flotte og farverige festartikler til “magiske stunder”, fortæller iværksætter og indehaver Rikke Enslev.

Ifølge Rikke Enslev har de alt til baby shower, barnedåb, 1-års fødselsdag, fødselsdage, temafødselsdage, polterabend, temafest for voksne, festpynt og bordpynt – samt pynt til alle højtider: Halloween, Jul, Nytår osv. Ganske enkelt det hele samlet på ét sted, når du skal være i “Feststemning”.

Indehaver Rikke Enslev bor i Dragør med sin mand og tre børn. Familien flyttede til Dragør i 2010. Rikke Enslev har tidligere været ansat som Projektleder & HR-koordinator i Trendsales så online forretning er ikke et nyt bekendtskab for Rikke.

“Jeg har længe gået og drømt om at starte en webshop med festartikler, og det er nu blevet en realitet”, fortæller Rikke til DragørNyheder.dk

Du kan besøge den nye butik på www.feststemning.dk eller følge den på de sociale medier ved at søge på feststemning.dk

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?