Hvad kan et lokalarkiv bruges til?

Mens vi venter på hvad Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i Dragør beslutter ved sit ordinært møde onsdag den 16. januar, kan det være godt at vide lidt om hvad der ind til nu er foregået på Dragør Lokalarkiv.

Sagen drejer sig om Dragørs Historiske Arkiv. Hvad skal der ske, skal historisk samling sættes på vågeblus, måske i praksis lukkes, skal det ændres – på en måde så det måske ikke fungerer, finder man en løsning som virker nu og i fremtiden? DragørNyheder.dk ser nærmere på fakta og følelser og hvad der er op og ned i sagen om Dragørs arkiv.

Dragør Lokalarkiv på Stationsvej 5. Foto: Dragør Lokalarkiv / Københavns Stadsarkiv

Af Jens Breinholt Schou

På Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets dagsorden for mødet onsdag den 16. januar er der to punkter der drejer sig om lokalarkivet: Pkt. 3. Fremtidig placering af Dragør Kommunes arkivalier, og Pkt. 4. Udmøntning af budget 2019 vedr. bibliotekets fremadrettede organisering. Du kan læse dagsordenen med dertil hørende bilag på kommunens hjemmeside her. Og det er så meningen at det forslag udvalget beslutter, skal sendes i offentlig høring i de kommende to måneder, frem til den 6. marts i år.

Arkivet for borgerne og civilsamfundet

Lokalarkivet har sidst haft til huse på Stationsvej 5, i Dragørs bys gamle rådhus. I Dragør har det fra arkivets første år været en vigtig opgave at være et lokalarkiv for borgerne. Arkivet har modtaget materiale som fx fotografier, breve eller dagbøger fra borgere der er kommet ind på arkivet med poser eller pakker og spurgt om det måske var noget for arkivet. Så har det været det arkivarens opgave at vurdere om fotografierne, brevene eller dagbøgerne var værd at bevare, og det var de oftere end de fleste tror.

Når en borger eller en forening har afleveret sit materiale til arkivet, skal det registreres og derefter opbevares på en måde så det ikke går til. Fx kan gamle fotografier være skrøbelige, og arkivaren skal derfor sikre at der er den rette temperatur og luftfugtighed i arkivets samlinger.

Det er jo meningen at det materiale borgere afleverer på arkivet, skal være tilgængelig for andre, og at det skal kunne bruges til noget. Men man kan dog lave særlige aftaler hvis man synes det er nødvendigt at begrænse adgangen. Og med hensyn til billeder fortæller arkivet at det har den hovedregel at det ikke publicerer billeder af genkendelige, identificerbare eller navngivne personer på Internettet, før billedet er 75 år gammelt. Aldersgrænsen svarer til arkivlovens frist for publicering af personfølsomme data.

På lokalarkivet i Dragør kan man finde oplysninger om stort og småt. En vigtig del af arkivets materiale er billeder, skriftlig kilder og film. Her kan man finde kilder fra hverdagen i kommunen både fra den enkelte borger og fra foreninger. Foto: Jens Breinholt Schou

Det er ikke små mængder materiale der er landet på arkivarens bord i arkivets historie. Derfor har det været en vigtig opgave for arkivaren, at sørger for at arkivets samlinger bliver ordnet og registreret på ordentlig måde, for det er helt afgørende at Dragørs borgere og andre interesserede kan finde rundt i arkivets store samling. Det er nemlig meningen at samlingen skal kunne bruges, hvad enten man søger oplysninger om sin egen familie og om forfædre, eller man vil kende noget om sin bys historie.

Så Dragør Lokalarkivs ene vigtige opgave har, ifølge vedtægten, været at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder, billed- og lydoptagelser, trykt materiale og andre data der stammer fra enkeltpersoner, foreninger eller virksomheder der har eller har haft tilknytning til Dragør Kommune. Og derefter sørge for at det kan bruges, og at det bruges.

De frivillige

Lige fra starten har arkivet summet af frivillige kræfter, de frivillige har været en vigtig del af arkivets fødekæde. Det har ifølge lokalarkivets hjemmeside typisk været dragørborgere der i kraft af deres interesse for byen og dens historie, gerne ville deltage i arbejdet med lokalhistorien. For disse frivillige har det været muligt – efter særlige aftaler – at bruge arkivet, uden at personalet var til stede.

De frivillige har – lige som lokalarkivaren – aktivt indsamlet materiale fra borgere i Dragør Kommune, både fysisk materiale og gennem omfattende interviews. Noget af det indsamlede arkiveres til eftertiden, og noget kan bruges til artikler eller bøger. Fx udgav Dragør Lokalarkiv i samarbejde med Museum Amager i 2017 bogen ”Amagermad. Smagen af Dragør og Store Magleby”. Den var skrevet af en række frivillige med tilknytning til lokalarkivet og Museum Amager.

Flere af de frivillige ved lokalarkivet har haft adgang til arbejdspladser i selve arkivets hus på Stationsvej. Det har ikke været store forhold i Arkivet på Stationsvej, de frivillige sat tæt, men med adgang til arkiverne. Foto: Jens Breinholt Schou

Ud over de ca. 10 frivillige er der en kreds af hang-arounds og et netværk, som arkivet også har kunne trække på.

Dragør Kommunes arkiv

Formelt set ser det ud til at arkivets opgave i særlig grad har skulle være et arkiv for det politiske og administrative system i Dragør. Den nævnes nemlig som det første i vedtægten for arkivet at:

Dragør Lokalarkivs opgave er at bevare kommunale arkivalier fra Dragør Kommune af enhver art af betydning for kommunens administration såvel som for forskningen i Dragør Kommunes historie.”

Baggrunden er at arkivet har et lovpligtigt ansvar for at sørge for at dokumentere alt hvad der kan dokumenters på skrift og elektronisk fra den politiske og administrative forvaltning af Dragør Kommune.

Det betyder at Dragør Lokalarkiv skal modtage og opbevare arkivalier, det vil fx sige dagsordner, bilag og andet væsentlig fra Dragør Kommunes kommunalbestyrelse, fra politiske udvalg, fra kommissioner, fra nævn m.m. samt kommunens forvaltninger/afdelinger og institutioner.

I arkivet er der hyldemeter med arkivkasser der fortæller om hvad det kommunale skattevæsen har fortaget sig lang tilbage. Dertil kommer data der opbevares i elektroniske arkivsystemer. Foto: Jens Breinholt Schou

Som den private del af lokalarkivet, så er det arkivets opgave at hjælpe og understøtte det kommunalpolitiske arbejde, for Dragør Lokalarkiv skal være sagkyndig overfor kommunalbestyrelse, udvalg, kommunale forvaltninger eller afdelinger og institutioner i spørgsmål om kommunens historie.

Dragør Lokalarkiv skal også af egen drift forske i det materiale der afleveres fra private og fra den kommunale myndighed, og på den baggrund skal arkivet sørge for udstillinger eller foredragsvirksomhed.

I denne mandtalsliste kan man se hvad hver enkelt borger i den daværende Dragør Kommune havde af indtægter og formue i 1943 -1944. For historikere har det en vis interesse at vide noget om indtægter i den urolige periode 1940 – 1945. I samtiden kunne borgerne kikke naboen i pengepungen, for listen var offentlig tilgængelig! (Affotografering af Jens Breinholt Schou)

Lokalarkiver og de andre arkiver

Den ind til nu gældende Vedtægt for Dragør Lokalarkiv kan man læse på arkivets hjemmeside her. Og man kan her også læse at Dragør Lokalarkiv i dag rummer ”mere end en halv kilometer arkivalier og måske 50.000 billeder. Dertil kommer en omfattende samling af avisudklip, bøger, artikler, landkort og meget, meget mere, som alt sammen er med til at fortælle om Dragør kommunes historie i fortid og nutid.”

Til sammenligning rummer det store nationale arkiv, Rigsarkivet 465 hyldekilometer Danmarkshistorie. Rigsarkivet rummer både oplysninger om forsvundne arvinger og deres dåbsattest, sådan som man har kunnet se i en række tv-udsendelser. Og så rummer rigsarkivet statens enormt store arkiv.

Set i det perspektiv er et lokalt arkiv som Dragørs Lokalarkiv en lille brik i et stort historiepuslespil.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?