I dag er fastelavnsboller ikke hvad de har været, og de er slet ikke boller, for de er en form for wienerbrød eller cremebolle. Og i dag er fastelavnsboller ikke forbundet med religiøs alvor, sådan som de oprindeligt var. Alligevel har du lov at bage og spise fastelavnsboller i løbet af de næste 14 dage.
Af Jens Breinholt Schou
I dag er fastelavn de fleste steder i Danmark en festlig dag for børn, med udklædning og tøndeslagning i vuggestuen, i skolen eller i det lokale butikscenter. Nogle få steder er der dog en rest tilbage af de tidligere tiders tradition for fastelavn og fest for voksne, fx på Amager – i Sundby, Ullerup, Store Magleby og ved Dragør by.
Fastelavnsboller
Hvornår der først kom fastelavnsboller på bordet ved vi ikke noget om. Men det er sandsynligt at hvedeboller, som engang var en sjælden luksusspise for almindelige mennesker, kan have været en del af festmaden i fastelavnsugen, ugen før 40 dages faste op til påske. De sidste dage før faste blev der spist igennem, fx blev søndagen kaldt flæskesøndag og mandagen for flæskemandag. Men fra onsdag i fasteugen, Askeonsdag, var det så forbudt at spise kød og hvedebrød ind til påske. Godt nok var de 40 dages faste efter 1530’erne ikke en del af den officielle protestantiske danske kirke. Men de folkelige fester fortsatte ufortrødent.
| Jysk Brød eller Fastelavnsbollen før blev kaldt fastelavnsbolle I let moderniseret version Læg dejen om aftenen af ca. 350 g hvedemel, med 2,5 dl mælk, 1 æg, og 1 tsk. salt og 25 g gær. Lad det hæve til om morgenen. Rul dejen godt ud og drys ½ dl korender, ½ tsk. kanel, ½ tsk. kardemomme, ½ g safran og ½ dl sukker over dejen. Rul dejen samme til en lang pølse, skær pølsen i 16 stykker, fold dem meget let som boller, men rul dem ikke, og lad så bollerne hæve til ca. 2 timere til ca. dobbelt størrelse på bagepapir. Bag bollerne i ovnen ved 210 grader i ca. 12 minutter. Drys med flormelis når du serverer dem Kilde: ”En Høy-Fornemme Madames Kaagebog” fra 1703, genoptrykt i 1710 og 1731. |
Hvedebrød med gær var ikke noget man bagte til daglig brug i jævne husholdninger i 1700-tallet. Hvedemel var ikke almindelig afgrøde i Danmark, og gærbrød var helt ny i Danmark i 1703. Den stod på rugbrød bagt på surdej, og når det gik højt på sigtebrød. En hvedebolle var for velstillede husholdninger.
Første gang vi hører om en bolle der ligner en klassisk fastelavnsbolle er i en kogebog fra 1703, se opskriften ovenfor. Her bliver den kaldt ”Jysk Brød”, og den blev ikke sat i forbindelse med fastelavn.
Næste gang vi støder på en tilsvarende hvedebolle med mælk, sukker, rosiner, og krydderier er i Madam Mangors ”Kogebog” fra 1837.Og nu kaldes bollen for en fastelavnsbolle. Som noget nyt i kogebøgerne er der også en opskrift på små fastelavnskringler og en opskrift på en julekage. Hvorfor disse opskrifter, der er forbundet med årets fester kommer ind i kogebøgerne ved jeg ikke; men den slags bliver fra nu af fast tradition i kogebøger med bageopskrifter. Denne fastelavnsbolle fra 1703 og1837 kan vi kalde den klassisk.
Den ny variant af fastelavnsbollen kommer til i 1900-tallet, vist nok først i ”Fr. Jensens Kogebog” fra 1901. Denne bolle skal bages med fyld som et stykke wienerbrød, og vi kan følge dens udbredelse i andre kogebøger fra første halvdel af 1900-tallet. Dette wienerbrød minder om nutidens spandauer i en lukket udgave.
Den moderne fastelavnsbolle adskiller sig markant fra den traditionelle. Måske har den kunne købes hos nogle bagere eller konditorer før 1950; men så vidt jeg kan spore, er det først efter 1950 at den moderne fastelavnsbolle bliver almindelig. Den moderne fastelavnsbolle er en kage, en flødeskumskage.
Der findes traditioner, og så er der traditioner vi opfinder
Traditioner har aldrig ligget helt fast, de er typisk blevet ændret gennem tiden. Det særlige i dag er på den ene side at traditionerne ændres hurtigt, og at vi danner nye traditioner. Samtidig er der på den anden side en fornyet interesse for at bevare ældre traditioner
Ifølge flere af dagens ugeblade er den moderne fastelavnsbolle en traditionel fastelavnsbolle, eller som Samvirke skrev for et par år side: ”Gammeldags fastelavnsboller: Fastelavnsboller med creme og glasur kan næsten ikke blive mere himmelsk, så lav en klassiker til børnene.”. Men som vi har set har traditionelle og moderne fastelavnsboller jo kun navnet til fælles. Det er ikke den samme bolle.
Else Marie Kofod, der er traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling, skriver i bogen ”Politikens bog om skik og brug” fra 1993/1999, at der ikke skal så meget til før vi i dag kalder noget for en tradition:
”Billedlig talt kan man måske sige, at traditioner i det moderne samfund befinder sig på et stort tagselvbord, hvor de enkelte personer eller grupper kan vælge, hvad de synes bedst om”
I dag spiser vi således ikke mere fastelavnsboller som en forberedelse til 40 dages religiøs faste. I dag kan fastelavnsboller være et rigtig godt stykke wienerbrød eller en cremebolle i ugerne op til fastelavn. Og som en rest af en tradition, så kan vi normalt kun købe fastelavnsboller i ugerne omkring fastelavnsugen.
Der findes traditioner, og så er der traditioner vi opfinder. At spise fastelavnsboller er en moderne tradition uden egentlig forbindelse til den tradition den bunder i. Vi kalder dem fortsat fastelavnsboller, selv om det ikke er boller og selv om vi ikke har tænkt os at faste i 40 dage på grund af Kristi lidelser i påsken. I dag er fastelavnsbolle derfor uden egentlig forbindelse med en fastetradition. Men vi bruger stadig ordet faste som om fastelavnsbollen har en betydning i en fastetradition. Men sandsynligvis bruger ingen i Danmark fastelavnsbollen som led i et ædegilde før en religiøs fasteperiode.
Fastelavnsbollens historie er et meget godt eksempel på den måde vi ofte forholder os til traditioner i vore dage. På den ene side er mange traditioner ændret eller forsvundet i løbet af de sidste 100 år. På den anden side er der bl.a. i Danmark et behov at opsøge eller konstruere ældre traditioner – fx traditioner der skulle være oprindelige og danske.
Men lige meget – de moderne fastelavnsboller smager godt!
