Tandplejen under ombygning – samles på Nordstrandskolen

Til sommer samles den kommunale børne- og ungetandpleje i en ny og moderniseret tandklinik på Nordstrandskolen. Det har Social- og Sundhedsudvalget tidligere besluttet. Arbejdet med at ombygge og udvide tandklinikken begynder den 4. marts 2019.

Foto: Dragør Kommune

I dag har børne- og ungetandplejen klinikker på de tre skoler – det vil sige på St. Magleby Skole, Dragør Skole og Nordstrandsskolen. Klinikkerne er utidssvarende og kræver renovering.

Social- og Sundhedsudvalget har derfor besluttet at modernisere tandplejen ved at ombygge og samle hele børne- og ungetandplejen i Dragør under ét tag på Nordstrandsskolen.

Hvornår?

Fra den 4. marts 2019 begynder den gennemgribende ombygning af klinikken på Nordstrandsskolen.

I byggeperioden fra marts og frem til sommerferien 2019 vil alle tandeftersyn og -behandlinger derfor foregå på klinikken på St. Magleby Skole og Dragør Skole.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis betyder det for børn, unge og deres forældre at:

  • de frem til sommer vil blive indkaldt til at møde på tandklinikken på enten St. Magleby Skole eller Dragør Skole. Indkaldelse vil ske pr. brev via digital post/e-boks eller pr. telefon
  • som hidtil står forældrene selv for transporten til tandplejen.

Er der spørgsmål eller ønsker du at vide mere, kan du kontakt tandplejen på St. Magleby Skole på telefon 32 89 04 49.

Den nye klinik forventer at slå dørene op i sommeren 2019.

Kilde: Dragør Kommune

 

Seneste artikler

1. B har sammen med 4.000 andre unge slået lejr på Bornholm. Foto: Tårnby Gymnasium & HF.

Folkemøde og folkefest

1. B fra Tårnby Gymnasium & HF deltog i Folkemødet på Bornholm, hvor demokrati og dialog var i fokus. Eleverne fik her, ud over muligheden for selv at lytte til og deltage i debatter, chancen for at møde politikere ansigt til ansigt.

Lokal farvehandel på museum

En ny fotoudstilling sætter fokus på helt særlige butikker. Dragør Nyt har talt med en af skaberne, der forklarer, hvorfor en helt speciel Dragør-butik er med.

 
 

Fik du læst?

DMI advarer om risiko for skybrud. Arkivfoto: TorbenStender.

Risiko for skybrud i hovedstadsområdet

DMI har udsendt en varsel om lokale skybrud i hovedstadsområdet fra fredag den 12. juli kl. 20.00 til lørdag den 13. juli kl. 20.00. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, advarer om potentielle oversvømmelser og opfordrer til ekstra forsigtighed. Ifølge DMI’s prognoser kan kraftige regnskyl medføre alvorlige oversvømmelser, som især kan ramme veje.

Læs mere »