Amagers madkultur: Flæskesteg, Pasta, Sushi og meget Økologi

Hvad foretrækker vi egentlig at spise på Amager? Vi på Amager og nærmeste omegn er er ikke så vilde med traditionel dansk mad som andre danskere er. Men nogle af os spiser altså også traditionel mad, fx spiser en hel del af os rugbrød med pålæg til aftensmad. Og så er vi tæt på at være Danmarksmester i økologiske madvarer når der handler ind.

Menuen fra den lille restaurant ”Den Danske Gryde” på Amagerbrogade viser hvad der kan sælges på Amager. Man kan man købe et bredt udbud fra det ældre danske køkken som fx ”Brændende kærlighed med hjemmelavet kartoffelmos, surt rødbeder”. Man kan købe en kendt fusion af det italienske og dansk, nemlig ”millionbøf af friske hakket oksekød med krydderi, der serveres med kartoffelmos.”. Der er sandwich fra det nyere danske køkken: ” Laksefilet, 2 stk. med ris eller flødekartofler og salat”. Og så lidt fra de udenlandske køkkener, fx ”Græsk Salat med oliven og fetaost” eller ”Mexicansk burger med chili og jalapeno”. Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

I artikelserien “Madkulturen på Amager – findes der sådan en?” har vi i januar og februar måned set på butikker på Amager. Nu skal vi nærme os vores, og andres madvaner. I denne første artikel i marts måned (del 3 i serien) skal vi se eksempler på hvad vi gerne spiser, og hvad vi ikke er så meget for på Amager og omegn.

Af Jens Breinholt Schou

Hvad foretrækker vi egentlig at spise på Amager og nærmeste omegn? 

Coop Danmark har samlet oplysninger om hvad vi spiser i området Amager og København og Frederiksberg under et. Men der findes ikke særlig opgørelser af amagerkanernes spisevaner. Foreløbig er denne opgørelse af spisevanerne på Amager og nærmeste omegn det tætteste vi kan komme på Amager.

Hver uge deltager 500 personer i Danmark i Coops undersøgelse. De spørges via mail om, hvad de har spist og drukket inden for det seneste døgn. Her kan vi altså få lidt af svaret på hvad vi spiser på Amager og omegn. Siden januar 2009 har Coop Analyse nemlig ifølge deres egne oplysninger fået godt 70.000 danskere til at beskrive flere end 1.000.000 måltider. Databasen kaldes ”Coops mad-O-meter”, og her kan man kan få et indblik i nogle af resultaterne af Coops analyser. (Kilde: coop mad o meter)

Set i forhold til resten af Danmark er der nogle råvarer og madretter vi ikke spiser så meget af som andre i landet. Og der er retter vi spiser i højere grad end andre. Vi skal ikke tjekke hele køleskabet, vi skal blot se på nogle få markante træk ved det vi har i køleskabet og sætter på bordet i vores område.

Det er vi ikke så meget for

Engang var amagerbønderne storproducenter af kål. I dag er vi er ikke dem i Danmark der spiser mest kål, tværtimod så spiser sønderjyderne knap en halv gange så meget kål som danskere i hovedstadsområdet, og vi på Amager og omegn er dem der spiser allermindst kål. I almindelighed er det især de unge der ikke er så meget for kål, og det kan være en del af forklaringen på at der ikke er så meget salg i kål i vores område.

Coop Danmarks analyser fortæller sådan set ikke at der ikke er nogle af os på Amager og omegn der spiser kål og kan lide det. Analysen tyder selvfølgelig på at der er færre der spiser kål; men det kan dog være at nogle af os faktisk spiser godt med kål. Coop tal viser ikke hvad vi hver især spiser, tallene viser nogle generelle tendenser.

Vi spiser heller ikke så mange koteletter som fx nordjyderne gør. Og vi der bor i området Amager og omegn er endda dem der spiser færrest koteletter i Danmark. En del af forklaringen på at der kommer færre koteletter på bordet på Amager og omegn kan igen være at der bor forholdsvis mange unge i dette område¸ og yngre mellem 15 og 34 år spiser i almindelighed kun en halv gange så mange koteletter som ældre over 55 år.

Tarteletterne er ikke i så høj kurs hos os som de er vest for Storebælt. Og vest for Storebælt er det især vestjyderne der spiser tarteletter. Øst for er det især borgerne i Storkøbenhavn der holder sig tilbage, og det gælder i særlig grad i kommunerne nord for København. På Amager og omegn spiser vi lidt flere end nordpå; men her vi spiser dog markant færre tarteletter end de gør i Vestjylland. Foto fra Netto på Amager, Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Det foretrækker vi

Men hvad foretrækker vi så i forhold til resten af Danmark? Ja vi spiser mere ris og pasta end man gør i andre områder i Danmark. Og vores lidt større forbrug af ris og pasta skal sammenholdes med at vi spiser færre kartofler på Amager og omegn, heller ikke som pommes frites. Det er generelt ældre 55+ der spiser kartofler, og da der bor forholdsvis mange unge i området så er de yngre også på dette område med til at præge hvad vi i gennemsnit spiser på Amager og omegn.

En helt særlig københavner-spise er sushi. Ifølge Coops analyse spiser københavnerne, frederiksbergerne og vi på Amager næsten halvanden gang så meget sushi som den gennemsnitlige dansker. Her ligger Jylland, Fyn og region Sjælland og øerne markant under gennemsnittet. En københavner spiser næsten seks gange så ofte sushi som en vestjyde. Men analysen viser også at selvom sushi foreløbig hovedsageligt bliver spist i og lige uden for København, så er sushi som aftensmad i vækst over hele Danmark og breder sig nu særligt i Jylland. Og igen er det de unge der er med til at give hovedstaden og især Amager og København en særlig madprofil.

Godt nok spiser vi ikke så meget rugbrød til frokost. Men det ser ud til at godt gammeldags smørrebrød med pålæg kan sælges som fastfood på Amager. Fx sælger Sydstrand-slagteren i Dragør en hel del smørrebrød hver formiddag. Der går fx en hel del stykker med flæskesteg eller fiskefilet. Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Vi på Amager og Københavnerne, ligger af en eller anden grund på førstepladsen, når det gælder rugbrød til aftensmad. Mest begejstrede for rugbrød om aftenen er de af os, der har rundet 55 år. Til gengæld er vi dem der spiser mindst rugbrød til frokost. Men til aftensmad spiser vi 15% mere rugbrød på Amager og i nærmeste omegn end den gennemsnitlige dansker. Nordjyderne og dem, der bor nord for København, Nordkysten, er derimod ikke så meget for at nøjes med rugbrød om aftenen. Hvorfor der er de forskelle kan ikke læses ud af analysen. Det kan fx ikke alene hænge sammen en overvægt af yngre i vores område, for i Århus og omegne, hvor der også er forholdsvis mange unge, spises der næsten lige så lidt rugbrød til aftensmad som på Nordkysten. Og i øvrigt ligge smørrebrød med pålæg højt på listen over hverdagsmåltider om aftenen. (Kilde: Madkulturen 2018 rapport)

Coop Danmarks analyse peger også på en generel tendens i vores valg af mad i hovedstadsområdet, og især på Amager og nærmeste omegn. En tydelig tendens er at vi ikke spiser så meget traditionel dansk mad som andre i Danmark gør, samtidig med at vi spiser flere råvarer eller retter der er inspireret af udenlandske køkkener. Og denne tendens kan også ses i en anden undersøgelse fra 2018 af 2.257 danskeres aftensmåltid. Den viser at 40 % af os i hovedstadsområdet spiser traditionel dansk mad på en almindelig hverdagsaften, på Sjælland og Bornholm er det 52 %, og gennemsnittet for traditionel dansk mad for hele Danmark er 46 %. (Kilde: Madkulturen 2018 rapport)

Vi er interesseret i økologiske fødevarer

Coops har foretaget en opgørelse af salget af økologiske fødevarer i virksomhedens butikker. Den opgørelse åbner en lille sprække ind til nogle små forskelle der er i synet på mad i hver af de tre kommuner på Amager, dvs. Dragør, Tårnby og København. Coop har siden 2005 set en fordobling af salget af økologiske varer i Danmark og salget udgjorde i 2018 mere end 12% af det samlede antal solgte varer i Coops butikker. Salget er steget overalt i landet også uden for de større byer, der ellers har drevet udviklingen. Men det var i hovedstadsområdet og omkring Århus det begyndte, og i Hovedstadsområdet var det kunderne på Nordkysten langs Øresund og lidt senere i Dragør der var de første til at købe økologisk i Coops butikker, nemlig midt i 2004. Og godt et år efter begyndte kunderne i Tårnby Kommune så at købe økologisk

De sidste tal fra Coop er fra oktober 2018, og de viser at vi der bor i på Amager og omegn fortsat køber lidt eller meget mere økologisk end danskere gør i almindelighed. Det gennemsnitlige salg af økologiske varer var som nævnt 12%; men i Tårnby var salget 15-20 % og i Dragør og København over 20% af det samlede antal solgte varer i Coops butikker.

Fik du læst: Madkulturen på Amager – findes der sådan en? – ellers kan du klikke på linkene her til del 1 og del 2 

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?