Frederik Schram tog sine første spæde skridt med pigsko i Dragør Boldklub. Han flyttede hjemmefra allerede som 18-årig, mens han stadig gik i gymnasiet, for at forfølge fodboldkarrieren, og under VM sidste år var han på det islandske landshold. Det kræver benhårdt arbejde og prioritering at have store fodboldambitioner, men Frederik Schram nægter at se tilbage på en karriere, hvor han kunne have gjort mere.
Den 24-årige fodboldspiller fra Dragør, Frederik Schram, var i sommeren 2018 med på det islandske landshold, da VM i fodbold blev vist på storskærme under den bagende sol landet over. Han har altid været en målrettet fodboldspiller, og i dag er han især taknemmelig for det bagland, han har i Dragør.
Flyttede hjemmefra som 18-årig
Som ung dreng på Dragør Skole tænkte Frederik Schram ikke på ret meget andet end fodbold.
”Jeg spillede fodbold, fulgte med i fodbold og tænkte fodbold. Mit hoved var én stor fodbold, så meget som det fyldte. Jeg lavede ikke andet på skolen og fritidshjemmet,” fortæller han i dag med et grin.
Dedikationen bar frugt. For allerede som 18-årig skrev han kontrakt med Odense Boldklub, flyttede hjemmefra og måtte forlade sin gymnasieklasse og gode venner på Tårnby Gymnasium for at tage 3.G i Odense. Her flyttede han ind i en etværelseslejlighed i Odense Centrum. Han lærte tidligere end de fleste unge i dag at handle ind, betale regninger og lave mad på egen hånd. Men for Frederik Schram var det ikke noget svært valg.
”Det nytter ikke noget at tænke hvad nu hvis. Jeg var nødt til at prøve det, og hvis jeg fik hjemve, måtte jeg rejse hjem. Jeg er meget løsningsorienteret. Hvis der sker noget, må man tage det derfra i stedet for at tage sorgerne på forskud,” fortæller han.
Dragørdreng med islandsk blod i årerne
Efter et år i OB fik han sin første professionelle kontrakt i en alder af 19 år hos FC Vestsjælland, hvor han spillede fra 2014-2016. Hans hidtil største professionelle bedrift er hans nuværende rolle i FC Roskilde, hvor han spiller i Nordic Bet ligaen, men han fortæller også, at han har været inde omkring det Islandske landshold flere gange. Han har spillet 5 landskampe og har hele 12 ulandsholdskampe for U17-, U19- og U21-landsholdet bag sig. Blandt andet var han med til VM i sommeren 2018.
”Det var en kæmpe oplevelse. Som barn samlede jeg på fodboldkort med VM-spillere, som vi købte nede i kiosken for 40 kr. Det er sjovt, at jeg selv skulle få lov at være med til så stor en turnering og opleve det indefra. Selvom det ikke blev til nogle kampe fra min side, så var det stadig en kæmpe oplevelse og et stort skulderklap, at landstrænerne gerne ville have mig med,” siger han.
Hvor ligger loyaliteten med en dansk far og en islandsk mor?
”Jeg er islænding, så der er ikke så meget der. Men selvfølgelig har Danmark også en stor betydning for mig. Jeg er født og opvokset her, men jeg er islandsk statsborger, og det betyder rigtig meget for mig.”
Han ser ikke sine bedrifter som sit store gennembrud, men han arbejder hårdt på at kunne lave et for at komme op at spille på et højere niveau, som matcher ambitionerne.
”Mit ultimative mål er at få mest muligt ud af mit talent. Jeg vil ikke se tilbage og tænke: gjorde jeg nok?”
”Jeg gik glip af mange gymnasiefester”
Derfor har han også glædeligt betalt den pris, det koster at være professionel fodboldspiller.
”Jeg gik glip af mange gymnasiefester, fordi jeg skulle op at spille kamp næste dag, og det er ikke altid sjovt at se alle de andre på Facebook, Instagram og Snapchat, når de er ude at have det sjovt. Men det er et valg, jeg har truffet, og det er jeg godt tilfreds med.”
Frederik fortæller, at det ofte er netop i gymnasietiden, at fårene bliver skilt fra bukkene. Dem, der vil det mest, når længst.
”Der har jeg nok villet det mere, selvom der var mange andre, der havde talent. Jeg har altid haft fokus på, hvad jeg ville. Og jeg var meget bevidst om i en ung alder, hvad det krævede at nå til tops.”
Der har været mange eksempler på, at Frederik har været nødt til at vælge noget fra. For et halvt år siden købte han Post Malone-billetter til sig selv og sin kæreste. Da han havde købt dem, fandt han ud af, at han skulle til Silkeborg for at spille dagen efter.
”Man kan selvfølgelig sige, at det er bare en koncert og jeg skal bare sidde og høre musik i et par timer om aftenen, men der valgte vi at sælge billetterne, for jeg vil gerne eliminere de små faktorer, som kan påvirke min præstation. Jeg tror faktisk, at dem omkring mig lægger mere mærke til det, jeg fravælger, end jeg selv gør, for jeg er så vant til det.”
Heldigvis ved både venner, familie og kæresten godt, hvad fodboldkarrieren kræver, og de udviser stor forståelse for det. For fodbold er en konkurrencesport, og Frederik er konkurrencemenneske helt ind i knoglerne.
”Hvis jeg lavede noget lort, fik jeg stuearrest”
Frederik mener selv, at hans opvækst og opdragelse har spillet en stor rolle i hans vilje til at knokle for fodboldkarrieren. Han er opvokset i en familie, hvor hans forældre tidligt lærte ham at arbejde for tingene.
”Jeg har altid slået græs og hjulpet til derhjemme, også mere end mine kammerater. Jeg arbejdede i Amager Planteland, inden jeg blev fodboldspiller. Men jeg har aldrig manglet noget. Jeg har lært, at tingene ikke kommer af sig selv, og at man skal udnytte sin tid ordentligt. Hvis jeg lavede noget lort, fik jeg stuearrest. Min forældre har været en god base, og de har taget mig i det, når jeg begyndte at lave narrestreger. Det har haft stor betydning for, at jeg har fået det ud af mit talent, jeg har.”
Det er ingen kliché for Frederik, at man skal huske at sige tak. Ikke mindst til sine forældre. Da han var 13 år, trænede han i Brøndby hver eftermiddag, og hans forældre skiftedes til at køre ham til daglig træning gennem myldretrafikken og hjem igen efter to timer.
”Man kan snakke meget om, hvad jeg har gjort rigtigt, men der er også rigtig mange mennesker, der har sørget for, at jeg kan være der, hvor jeg er i dag, og når jeg en dag selv skal have børn, vil jeg opdrage dem på samme måde.”
Selvom Frederik mest af alt er fodboldspiller, holder han stadig det boglige ved lige. Ved siden af fodboldkarrieren har han uddannet sig til fysioterapeut og læser nu til finansøkonom. Men størst af alt er stadig fodbolden.
Frederiks bedste råd til aspirerende fodboldspillere:
- Du skal gøre det, andre ikke har gjort.
- Du er nødt til at give det 100 %.
- Du skal se dig selv i helikopterperspektiv for at få øje på, om du gør det, der skal til.
Frederiks fodboldkarriere
|
