Vi har modtaget: MOVIA vil opsætte trykt tekst på busstoppestederne med bussens tidsinterval samtidig med genopsætning af ruteplanerne.
Hvad hjælper det at oplyse om tidsintervaller, hvis man ikke samtidig oplyser bussens afgangstider døgnet rundt?
F.eks. kører busserne 77 og 78 på Sundbyvester Plads på Amager i lighed med flere andre busser kun én gang i timen.
Disse 2 busser kører i øjeblikket på minuttallet 10 minutter i hel … og kun i et vist tidsrum i døgnet.
Så kommer en buspassager f.eks. kl. 1105 og læser “bussen kører 1 gang i timen … altså med 1 times interval” …
Hvad i Himlens navn kan det så bruges til? Han/hun kommer så til at sidde og vente 45 minutter …..Måske ovenikøbet et sted uden læskur og bænk!
Hvornår går MOVIA i gang med opsætning af ruteplanerne?
Bliver det efter Påske og inden sommerferien? Eller i løbet af sommerferien? Og er der overhovedet aftalt noget med nogen leverandør endnu?
Og hvad koster det os skatteydere? Både genopsætningen, men også nedtagelsen af køre- og ruteplanerne?
Får vi skatteydere og buskunder et svar fra MOVIA?
Joan Bøgh
Sundby – Amager
Læs også: Movia bøjer sig i støvet og imødekommer kundekritik