Vi har modtaget: Regeringen er klar med et nyt udspil, der skal realisere en målsætning, der lyder på, at 25% af de unge skal søge en erhvervsuddannelse inden 2020. Den andel skal efterfølgende stige til 30% inden 2025. Som en del af løsningsforslaget skal alle folkeskolens 10. klasser flyttes hen på erhvervsskolerne.
Indlæg skrevet af Emma Fossick Brinck og Carolina Bang Pedersen
De unge frarøves muligheden for et pusterum, hvis folkeskolens 10. klasser flyttes hen på erhvervsskolerne
Søgningen til erhvervsuddannelser er faldet gevaldigt fra 32% i år 2000 til de godt 19% i 2018.
Problematikkens kerne er de titusindvis af ledige jobs, der står urørt hen grundet styrtdykket af unge, der vælger en erhvervsuddannelse frem for den gymnasiale uddannelse. Med et nyt udspil fra regeringen foreslås det, sammen med en finansiel udrustning til at styrke skolerne, at folkeskolernes 10. klasse flyttes hen på erhvervsskolerne. Det tyder på ren fornuft at forsøge at øge andelen af elever på erhvervsuddannelserne til gavn for Danmarks vækst og velstand, men trods intentionen er løsningsforslaget hverken retfærdigt overfor 10. klasses eleverne eller effektiv i forhold til det ønskede resultat om en procentstigning af elever på erhvervsuddannelserne.
Som elev i en 10. klasse er det min klare overbevisning, at jeg, i højere grad end nogen jakkesætspåklædte på en borg, er kvalificeret til at kende og forudse konsekvenserne af denne omrokering.
Et scenarium med 10. klasse placeret på erhvervsskolerne vil snarere, end en forøgelse af elever på erhvervsuddannelserne, resultere i en massiv fravælgelse af 10. klasse fra den andel af elever, der ikke ønsker at tage en erhvervsuddannelse, ligegyldigt om indholdet siges hovedsageligt at forblive det samme. Tilbage er der kun at vælge en 10. klasse på en efterskole, der kræver egenbetaling ikke alle har råd til.
10. klasse skal tilbyde vejledning uden skjulte intentioner
Emma Fossick Brinck fra Dragør er elev i 10. klasse på Nordstrandskolen. Hun havde valgt anderledes, hvis 10. klasse lå på en erhvervsskole: ”Jeg søgte en 10. klasse, fordi jeg havde brug for et modnings år til at forbedre mig til en gymnasial uddannelse. Det år skulle foregå et genkendeligt sted, tæt på mit hjem, hvor jeg vigtigst af alt kunne føle mig tryg fra starten.”
En anden elev fra samme 10. klasse ønsker at tage en erhvervsuddannelse på Roskilde tekniske skole, men heller ikke hun havde valgt en 10. klasse på en erhvervsskole. Hun mener, at man ved at flytte 10. klasserne hen på en erhvervsskole fjerner den mulighed, der tillader eleverne at afklare deres tvivl om uddannelse ved hjælp af vejledning, der ikke inkluderer skjulte intentioner.
Tallene taler imod forslaget
”En ny analyse har set på, hvilke 10. klassesformer der bedst får unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Den viser blandt andet, at 10. klasser på folkeskoler sender 36,8 procent til erhvervsuddannelser, mens 10. klasser placeret på erhvervsskoler sender 32,1 procent på erhvervsuddannelser.” Sådan står der skrevet i en artikel fra folkeskolen.dk, der henviser til en analyse af Rambøll/Quartz, bestilt af undervisningsministeriet. Tallene er tydeligt bevis på at folkeskolens 10. klasser ikke blot sender flere elever på erhvervsuddannelserne end erhvervsskolerne selv, men at de med 36,8% også ligger betydeligt højere end gennemsnittet for elever, der vælger erhvervsuddannelse efter 10. klasse. Tallene taler højt og tydeligt, her finder regeringen ingen støtte til forslaget.
Folkeskoleelever skal skabe sig en tættere relation til erhvervsuddannelserne
Det forslås yderligere som et led i udspillet, at der skabes et effektivt og tæt(tere) samarbejde mellem erhvervsskolerne og folkeskolerne. Dette er med henblik på at oplyse og introducere syvende til niende klasses elever om erhvervsskolerne og de praktiske fag, som folkeskoleeleverne skal stifte bekendtskab med i form af brobygning og andre besøg af lignende slags. Det er særligt vigtigt og oplagt at folkeskoleelever, også 10. klasse, får skabt sig en tættere relation til erhvervsskolerne, så de baseret på et bredt grundlag kan vælge sig den rigtige uddannelse.
Unge er mere end en effektiv arbejdskraft
Det er ikke en vrangforestilling, at den enkelte elevs begrundelse og hensigt med 10. kasse går i glemsel hos politikerne, hvis det var, ville de være bevidste om, at 10. klasses funktion bestemmes af den enkelte elev og deres behov. Af den grund skal et år efter folkeskolen tilbydes som en neutral base, der tillader eleverne at få fodfæstet og finde ud af, hvad de ønsker for deres fremtid, uden hverken at lokkes i den ene eller anden retning. Jeg benægter ikke problematikken i den manglende arbejdskraft elever fra en erhvervsuddannelse udgør, men jeg ser vigtigheden i at påminde om, at unge er mere end en effektiv arbejdskraft eller en brik i et evigt puslespil med det ideelle samfund portrætteret på spillelåget.
Prop ikke os unge i den samme boks, for vi passer ikke alle i størrelsen eller formen
Der er skabt en udbredt stereotypisk forestilling om 10. klasses elevernes forudsætninger for året, der opfattes lave. Den forestilling afspejler ikke virkeligheden.
Jeg, sammen med flertallet af mine klassekammerater i niende klasse, havde en sådan fordom om 10. klasse. Jeg var fast besluttet på, at jeg, med mine høje ambitioner og gode karakterer, ikke skulle ende op et sådant sted.
Det er i bagklogskabens klare lys, en fordom jeg fortryder, og min medvirken i spredningen af den.
Som planlagt endte jeg direkte på gymnasium efter niende klasse, men det viste sig hurtigt hverken at være stedet eller tiden for mig. Efter to måneder droppede jeg ud, og endte i den 10. klasse jeg før havde følt mig for god til.
Jeg var så udkørt af mit eget karakterræs efter folkeskolen, at jeg glemte at slippe speederen, og ænse om jeg egentligt havde overskud til fortsætte direkte på gymnasium. Det resulterede i at jeg røg af sporet, og måtte erklære jeg havde brug for at koble fra.
10. klasse hjalp mig med at danne et nyt, fornuftigt og sundere syn på karakterer og min skoleindsats.
To konklusioner kan drages fra min historie: Jeg havde for det første ingen ret til at dømme eller generalisere 10. klasse, for jeg havde tydeligt ikke den fjerneste ide om, hvad det indebar. Jeg beder politikerne om ikke at gentage min fejltagelse; at proppe alle i den samme boks, fordi vi har forskellige behov og ønsker, der langt fra alle inkludere en 10. klasse på en erhvervsskole.
For det andet handler 10. klasse om mere end forbedring af karaktere eller sociale færdigheder. Det handler ligeså meget om at finde den rigtige løsning for sig selv, uden at blive pacet i en bestemt retning. Man kan spørge sig selv; hvad godt gør de forbedringer, hvis ikke man finder den rigtige uddannelse, hvor man kan benytte dem.
De unge skal have mulighed for et pusterum inden uddannelse står og ånder dem i nakken
Hver tredje elev fra 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse. Det er ikke fair at den resterende størstedel der ønsker en gymnasial uddannelse skal slæbes med over på en uddannelse, de ikke ønsker at gå på, fordi der på den uddannelse mangler en stigning i elever på 10%. Unge underlægges i forvejen nok pres fra uddannelse og alle dens mange krav. Flyttes 10. klasse væk fra folkeskolen og over på en erhvervsuddannelse lægges der blot ekstra vægt til presset. Uden muligheden for et ekstra år af folkeskolen frarøves de unge muligheden for et pusterum, inden uddannelse står og ånder dem i nakken.
