Københavns Håndværker Service er fem løsninger på én gang… og lidt til!

Hvis dit toilet skal skiftes, eller din vask er stoppet, så ringer du som regel efter en VVS’er. Hvis du skal have lavet træarbejde på dit hus, så skal du bruge en tømrer. Hvis strømmen er gået, så er det en elektriker, du skal have fat i.

Foto: Thomas Arnbo

Hvis du starter helt forfra og skal have bygget et helt NYT hus, eller have lavet nyt badeværelse, så er det en murer, du starter med. Og hvis huset så skal males… ja, så er det en maler, du har brug for…

Som regel ”shopper man lidt rundt”, og finder det bedste tilbud fra forskellige håndværkere. Man kan også vælge at bruge dragørdrengen Nikolaj Karlsson og hans firma Københavns Håndværker Service (KHS), som har afdeling på Kirstinehøj 17 i Tårnby.

”Hos Københavns Håndværker Service har vi valgt at samle alle håndværkere på et sted. Derfor kan man både bruge os til løbende håndværkeropgaver, og samtidig kan vi udføre projekter, hvor vi kommer med alle håndværkere. Og vi sørger selvfølgelig for koordineringen af dem alle sammen”, siger Nikolaj Karlsson til Dragørnyheder.dk

Foto: Thomas Arnbo

Service- og sikkerhedsniveauet er højt, hvis der går noget galt undervejs i processen. For det første fordi man i firmaet naturligvis gerne vil udføre et godt stykke arbejde, for det andet slipper man for, at flere firmaer bebrejder hinanden for eventuelle fejl, og sidst, men ikke mindst, er man dækket godt ind i forhold til ansvar og forsikring:

”Hos os er man automatisk forsikret for 10 millioner kr., uanset om man skal have udskiftet et blandingsbatteri eller have lavet en ny tilbygning, uden det koster ekstra”, uddyber Nikolaj Karlsson.

Kom med indenfor hos Københavns Håndværker Service her:

En lokal Dragørvirksomhed med kunder i hele København

Det er ikke nogen hemmelighed, at firmaejeren er fra Dragør, men som firmanavnet antyder, så vil man gerne kapre kunder i hele hovedstadsområdet:

”Vores lokale kunder betyder rigtig meget for os. Vi har mange af dem, og vi vil selvfølgelig gerne have et godt navn i lokalområdet, så vi kan få endnu flere kunder”, fastslår Nikolaj Karlsson.

Derfor yder man også en stor indsats for, at der bliver fulgt op på et byggeprojekt eller en opgave. Hvis kunden ikke er tilfreds, bliver man ved, indtil den ansatte fra KHS kan køre hjem med ren samvittighed.

Foto: Thomas Arnbo

På kontrolbesøgene bliver opgaven gennemgået sammen med kunden, og er der noget, der ikke er i orden, eller måske noget, der skal ændres, må den pågældende håndværker i arbejdstøjet igen.

En af de tilfredse kunder er Henrik Munch Carlsen, Kongelundgård, som fik udført et stykke murerarbejde. KHS rykkede ud og gav et godt tilbud på projektet.

”Det er et fint stykke arbejde, der er ikke en finger at sætte på det. Der har været god kommunikation undervejs, tidsplanen blev overholdt og fakturaen stemte sørme overens med den pris, vi havde aftalt. Derfor vil jeg gerne bruge Københavns Håndværker Service igen en anden gang”, lyder det fra Henrik Munch Carlsen.

Kontakt:

KØBENHAVNS HÅNDVÆRKER-SERVICE
AFD. AMAGER: KIRSTINEHØJ 17, 2770 KASTRUP
AFD. CITY: LANGEBROGADE 5, 1411 KØBENHAVN K
E-MAIL: INFO@KBH-HS.DK
TLF. 70 22 32 72
HJEMMESIDE: WWW.KBH-HS.DK