Ugens Bolig præsenteres af home Tårnby/Dragør: På Englodsvej 5 præsenteres I for en yderst charmerende villa beliggende i et dejligt boligkvarter omgivet af marker og græssende heste. Ejendommen er et gedigent murermesterbyggeri fra 1972, som løbende er blevet moderniseret og renoveret, hvilket udmønter sig i et lyst og indbydende hjem, hvor det er svært ikke at forelske sig allerede ved første øjekast.
Boligen har en anderledes og spændende planløsning på hele 190 veludnyttede boligkvadratmeter med mange store værelser, der giver rigelig plads til selv den pladskrævende familie.
Det store køkken-alrum vil med sine lyse og venlige indretning hurtigt blive familiens nye samlingssted for både børnenes lektiearbejde og samtaler over madlavningen.
Fra køkken-alrummet er der adgang til husets to store stuer, der ligger i delvis åbenforbindelse med hinanden, og i den imponerende udestue er der udgang til haven og en solrig sydvendt terrasse.
Derudover rummer huset fire lyse og indretningsvenlige værelser, lækkert moderne badeværelse, samt et ekstra toilet, vaskerum, fyrrum samt udhus med masser af opbevaringsplads. Her vil familien hurtigt føle sig hjemme!
Husets ligger på en kæmpe grund med frugttræer og mange hyggelige solskinssteder. Til haven hører carport, redskabsskur samt en stor tilbygning med hems og værksted. Grunden grænser direkte op til marker og et idyllisk landskab med gadekær med andefamilie og mange heste.
Boligen ligger i et stærkt lokalmiljø med gode naboer og med gåafstand til Store Magleby Skole samt børnehave. Den daglige indkøbstur kan klares nemt i samme omgang i St. Magleby. Gode badestrande inden for blot 8 minutters kørsel, og trænger I til at bytte den landlige fred ud med byens leben, er der nem adgang til København på under 30 minutter.