To ”ens huse” på Engvej i Dragør. Del 1 af 3

Der ligger flere huse på Engvej, der ligner hinanden over for den tidligere boldbane. De huse er opført i slutningen af halvtresserne. Det er to huse opført i 1908 på den sydligere del af Engvej, der omtales her. På det tidspunkt lå der kun ejendommen ”Elisenborg” på Engvej.

1986. Umiddelbart ser husene ikke så ens ud mere. Foto: Dines Bogø

Af Dines Bogø

Skorstenfejerhusene, som de også blev kaldt

Den nuværende Engvej var oprindelig bare en sti, der førte ud til Engene. Det første stykke af Engvej ved Rønne Allé hed oprindelig Anlægsvej.

I 1905 solgte gårdejer Peter Hendrik Crillesen fra Lundegården to grundstykker af matr.nr. 11 d til tømrermester Frederik Olsen. I skødet blev det forlangt, at grundene (nuv. Engvej 71-73) skulle bebygges med villaer i “beboelsesstil”, inden der var gået 5 år.

Grundene lå i Store Magleby Kommune med skel mod Dragør kommune.

Tilkørsel skulle være fra/til Lundegårds Strandvej. Det blev senere i praksis ændret til Sydstrandsvej. Man kunne selvfølgelig ikke have udkørsel til en sti i nabokommunen Dragør.

Husene blev opført i 1908, men de var umulige at udleje eller sælge. De lå jo ”langt væk fra alting”.

Man tilbød, at familier kunne bo gratis i tre måneder. Mange tog imod tilbuddet om en gratis prøveperiode, men efter tre måneder pakkede familierne sammen om natten og forsvandt.

Det lykkedes først at få solgt husene i 1913.

Læs mere her, bl.a. om dengang husene var tæt på at blive beslaglagt i 1944 og om et tragisk dødsfald på befrielsesaftenen.

Ca. 1911. Bag vandpumpen i Lundegården skimtes “Skorstensfejerhusene” på Engvej. Dragør Lund ses til højre. Svend Valdemar Hammerich fra “Villa Strandvang”, Nordre. Strandvej 10 var karl hos gårdejer Crillesen. Senere cowboy i USA. (Arkiv: Dines Bogø).
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?