Dragørs økonomi er udfordret og de politiske partier arbejder på højtryk for at finde en kur mod kommunens forkølede pengekasse. I weekenden lavede Morten Dreyer (DF) et opslag i Facebookgruppen DragørNyheder med en sommerhilsen til den økonomiske situation:
Det kommende kommunebudget – imens vi venter på Godot.
Dragørs økonomi er p.t. i en mellemfase. I Dragør har vi gennem årene i bred enighed valgt at bruge de økonomiske rammer fuldt ud, for at yde den bedste service overfor borgerne.
Så længe vilkårene er uændrede, er det et klart politisk valg, som er gangbart. Det har så bare den hage, at vi er sårbare overfor større pludselige ændringer i spillereglerne. Som da vi i efteråret 2018 fik ekstra regninger på de specialiserede områder på 17 mio./årligt og en nedgang i skatteindtægten på 20 mio./årligt. Set over de 4 overslagsår betød det, at kassebeholdningen på 140 mio. falder drastisk.
Det har gjort, at vi i AOV i juni valgte at se ekstra på en række anlægsudgifter. Enkelte blev aflyst, andre beskåret og andre igen udskudt. Resten forblev uændret.
Det har medført, at vi ikke akut har behov for indgreb før budgetlægningen i oktober. Dansk Folkeparti valgte ikke at følge Konservatives og Liste T´s ønsker om at åbne budgettet, så man kunne sætte grønthøsteren ind på generelle besparelser. Det er der ikke behov for finder DF.
Enkelte opgaver, som fx 3. etape af HH-renoveringen, færdiggørelsen af Madsens Krog på Havnen og bygningsarbejder på institutionerne, skal fortsættes. Personalenormeringerne fastholdes. Til gengæld kan anlæg af Maritime Haver og Løbestien ved Søvang godt udsættes.
Ændrede vilkår
Hvert år ved sommerferien fastlægges kommuneaftalerne for de kommende år. Regeringen aftaler med Kommunernes Landsforening rammerne for økonomien. Gennem de sidste flere år har der været lagt en spændetrøje på kommunernes økonomiske rammer, samtidig med at der er kommet flere opgaver, som ikke er blevet “duttet”. (Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer, som følge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver.)
Kommunerne i Limbo
Lige nu er vi i kommunerne i Limbo, overfor hvad kommune aftalerne slutter med. Ser vi på valgløfterne ved Folketingsvalget så vil regeringen sørge for at kommunernes økonomi fra efteråret vil få en saltvandsindsprøjtning, med mindre al økonomi bruges på CO2 nedsættelse engang i fremtiden.
Du kan deltage i debatten på Facebook ved at klikke på nedenstående billede/link. (forudsætter at du har en Facebookprofil)
