De fleste i Dragør bemærkede, at et af kommunens største områder i 2018 kunne markere 100-års jubilæum.
Af Dines Bogø
Kigger man på et kort over Søvang i dag, vil man tro, at området fra start var et sammenhængende område, men sådan var det ikke helt.
Sommeren 1918. Verdenskrigen er ikke slut
Ejendomshandlere Simonsen og Sørensen købte en del jord af lokale gartnere med det formål at udstykke 340 parceller i det kombinerede helårs- og sommerhusområde.
Der var et lille problem, fordi store dele af området benævnt ”Befæstningsområde tilhørende Krigsministeriet” ikke kunne udstykkes. Det generede ikke udstykkerne.
De solgte bare grundene rundt om det område, hvor militæret havde skanser, skyttegrave, batterier ammunitionsrum og masser af pigtråd.
Alle havde en realistisk fornemmelse af, at krigen snart sluttede og at tyskerne ikke inden havde kræfter til at lave et angreb på Danmark.
Der blev solgt en del grunde i første udstykning og allerede i 1919 kunne man begynde, at udbyde de næste 100 grunde, der havde ligget i det tidligere militære område.
I sommeren 1920 var der således i Søvang opført omkring 40 sommerhuse og enkelte helårshuse.
Hvad skulle vejene hedde?
Inden grundejerforeningen begyndte at fungere havde udstykkerne skrevet vejnavne på udstykningskortet. Udstykkerne havde opkaldt vejene efter flere af de gårdejere, der havde solgt marker, landinspektøren og så sig selv.
Man forslog også, at man bare kunne give vejene numre. Det kunne Postvæsenet ikke godkende. Læs mere her om vejnavne og afspærringer.
