Amagerbanen blev åbnet for jernbanedrift i 1907. Statsbanernes overarkitekt, professor Heinrich Wenck havde tegnet alle stationsbygningerne.
Af Dines Bogø
Af militære grunde måtte Amagerbanen ikke opføre en muret bygning ved endestationen på Amagerbro. Professor Wenck tegnede derfor en bindingsværksbygning, som efter planen kun skulle fungere midlertidigt.
Syd for selve stationsbygningen blev der i 1915 opført en mindre næsten kvadratisk bygning, også i bindingsværk. Denne bygning eksisterer endnu, men i Dragør.
Ventesal, bank og konditori
Ved Amagerbanens endestation på Amagerbrogade 19A lå ventesalen.
I januar 1916 fik Amagerbanken tilladelse til at leje halvdelen af bygningen til deres “Amagerbro Afdeling”. Da bankens nye hovedkontor tæt ved stationen stod færdig i 1921, overtog jernbanen igen hele bygningen.
I slutningen af trediverne faldt antallet af rejsende drastisk, og dele af ventesalen blev derefter igen udlejet – denne gang til et hjemmebageri med konditori.
Amagerbanen lukker og slukker, næsten
I begyndelsen af 1938 blev persontrafikken på jernbanen helt indstillet. Bygningerne ved Amagerbrogade blev nedrevet, og det meste af stationsarealet blev solgt til Københavns kommune og et boligselskab.
Den lange let buede boligblok “Møllelængen” med 267 lejligheder ligger i dag på det område, hvor Amagerbanen havde station, perroner og sporareal. Lokale kalder også ”Møllelængen” for ”Amagers Penalhus”.
I vestenden af ”Møllelængen” har der ligget Fakta m.v. I nr. 2 var der fødeklink, der åbnede i 1939. På stedet havde Amagerbanens to bindingsværkbygninger ligget indtil april 1938.
Den største bygning blev nedrevet og den mindre blev transporteret på blokvogn til Dragør.
Flytning til Dragør
Ventesalen blev transporteret til Møllevej 79 i Store Magleby.
Efter opstilling blev indretningen ændret, ligesom der blev lavet en ekstra dør ud mod baghaven.
Arkitekt Kaj Gröning havde på vegne af bygherren fået tilladelse til at opstille den 100 m2 store bygning som beboelse for bogtrykker A.I. Christensen og familie.
Villa ”APNA” på Møllevej 79 (den gamle ventesal) blev opkaldt efter familien Christensen. Far og søn hed Arthur, datter hed Nelly og moderen hed Poula.
Der er gennem tiden blevet foretaget andre mindre ændringer på huset, og i 1981 blev huset totalt ombygget med nyindrettet 1. sal. Under ombygningen fandt håndværkerne aviser fra 1938-1939, der havde været brugt som isolering under taget.
Da Amagerbanen på grund af krigen blev nødt til at genåbne persontrafikken i maj 1940, manglede man en ventesal ved Amagerbrogade. Problemet blev klaret med midlertidige løsninger indtil persontrafikken helt på stoppet i 1947.
Sporvidde
Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner på en skinnevej. På Amagerbanen havde man “normalspor”, nemlig 1435 mm mellem skinnerne.
