“Tornerose” Et hus på Sydstranden – Del 2

Det havde taget tid for Otto Reimer og sønnen Ole, at færdiggøre ”Tornerose” på Hollændervænget 17. Men midt under besættelsen havde Store Magleby Kommune godkendt det lidt specielle beboelseshus, der lå i et ellers typisk sommerhuskvarter.

I 1946 købte politibetjent Guldager Olsen huset, som omtalt i Del 1.

I tresserne udlånte familien Guldager Olsen deres hus til Den danske Filmskole. Eleverne på skolen skulle lave nogle fotoopgaver, som en øvelse.

Af Dines Bogø

En ven af Guldager Olsen, der var ansat ved Københavns Sporveje forærede ham flere beslag, der i sin tid havde siddet på den sidste hestesporvogn “Hønen” (nedlagt juni 1915). Flere små sporvognsskilte blev også opsat i huset.

I 1963 blev huset moderniseret. Der blev indlagt bad og toilet på mezzaninen. Den gamle “toiletbygning” af træ stod fortsat i baghaven.

Dagmar og Alfred Guldager Olsen var glade for deres specielle hus. De tog mange dias af huset. Her en vinterdag i halvfjerdserne. Bemærk husnavnet på facaden.

Husnavnet forsvinder

Henrik Alfred Guldager Olsen døde i 1988, og da hustruen Dagmar døde tre år senere, blev huset solgt. Røde Kors, der i slutningen af krigen hjalp Kz-fanger med pakker, var via testamente betænkt med en større andel af salgsprovenuet.

Dagmar og Alfred Guldager Olsen, der købte huset i 1946. Alfred døde i 1988 og hustruen tre år senere.

I begyndelsen af halvfemserne blev skiltet med “TORNEROSE” nedtaget, da facaden skulle renoveres.

At skiltet blev nedtaget har medvirket til flere mindre debatter, når man har talt om huset: “Du kan selv se, det hedder TORNEROSE, det står på huset”. “Næ, det er bare noget man kalder det”, der har aldrig været noget husnavn” o.s.v.

1992. Huset er sat til salg. Først nogle år efter, at den nye ejer havde købt huset, blev navneskiltet skruet af.

I midten af halvfemserne blev huset udlånt nogle uger til filmselskabet Peter Bech Film Aps. Mange scener i filmen “Forbudt for børn” er optaget i og ved huset. Filmen, der er en børnefilm, var i. flg. anmeldelserne mest velegnet for voksne. Filmen havde premiere den 27. marts 1998.

1998-2000

Da en lokal ejendomsmægler skulle sælge huset i november 1998 var prisen i annoncen sat til 900.000 – 950.000 kr. Huset blev solgt for 1.150.000 kr.

To år efter var huset igen til salg, og prisen blev sat til minimum 1.225.000 kr. kontant og der blev inviteret til budgivning.

30. juni 2006. Udefra har huset periodevis set lidt “træt ud”. Renoveret og i solskin. (Foto: Dines Bogø).

Der var igen mange interesserede, der over flere weekends kiggede på huset.

Man kiggede ikke kun på indretningen, men de eventuelle købere ville også gerne have en klar fornemmelse af, hvor meget der skulle gøres ved det dengang 60 år gamle særprægede hus.

I november 2000 var huset i fokus, da Frode Munksgaard i Tv spurgte to hold om deres vurdering. Huset blev solgt for 1.5 mill. kr.

Efterfølgende er huset blevet kraftigt renoveret og huset har skiftet ejere et par gange. Prisen har ligget mellem 2½-3. mill. kr.

12. oktober 2019. Kører man på Skippervænget lægger man ikke rigtig mærke til “Tornerose” på nabovejen, selv om huset er noget højere end nabovillaerne. Dog let genkendeligt, selv om der ikke er gjort så meget ud af bagsiden. Måske har bygherren (ansat på Det Kgl. Teater) ment, at som regel ser man kun forsiden af kulisser. (Foto: Dines Bogø).

Læs også: “Tornerose” – del 1 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?