Ugens Bolig præsenteres af home Tårnby-Dragør: Beliggende i det skønne Søvang, på Kastanievej 18, udbydes denne indflytningsklare, store familievilla med pool, fantastisk have og velholdte materialer.
Villaen på 209 kvadratmeter er opført i 1984, og flot tilbygget senest i 2015, der giver boligens topmoderne udtryk og de mange kvalitetsmaterialer giver indtrykket af en tæt på ny bolig, der står klar til børnefamilien.
Hjemmet råder nemlig over hele fem potentielle soveværelser, et kæmpestort køkken-alrum samt ikke at forglemme en have med sol dagen lang. Her er det oplagt at slænge jer på terrassen og ved hjemmets unikke perle, nemlig den dejlige swimmingpool – var der nogen, der sagde kølige drinks og solbadning? Udendørsarealerne giver også adgang til både skure, carport og et udhus.
Hjemmets flotte tilbygninger udmærker sig med gulvvarme. Det store og stilfulde køkken-alrum har plads til et langt spisebord, som alle gæsterne kan samles om, og de store vinduer, der vender ud terrassen, sørger for et behageligt lysindfald. Køkkenet består af lyse, gedigne materialer og opvaskemaskine, og endelig giver rummet adgang til hjemmets anden stue, hvor I kan indrette jer med de obligatoriske bløde møbler.
De fem soveværelser i god stand tilbyder masser af muligheder. To af rummene indeholder indbyggede skabe, mens det tredje kan prale af et walk-in-skab – så forældresoveværelset og de to børneværelser er i hus. De to resterende værelser fungerer også som ekstra børneværelser såvel som gæsteværelse eller kontor. Til sidst finder I et bryggers med vaskemaskine samt to badeværelser, det ene med badekar og det andet med separat bruseniche.
Kastanievej 18 er beliggende på en stille vej i Dragør med mange børnefamilier, og her er derfor masser af potentielle legekammerater til børnene, der vil nyde at løbe rundt frie og barfodede omringet af ro og skøn natur. Det tager kun et par minutter at gå ned til stranden, hvor der er udsigt over Øresund, og den lokale børnehave er tæt på.
Kontakt home Tårnby-Dragør for yderligere oplysninger og fremvisning eller klik her for at komme til mæglerens boligpræsentation