Hvordan skal Dragør se ud i fremtiden? Borgerne tages med på råd

Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo? Sådan spørger Dragør Kommune nu sine borgere, som bor i en by, hvor der næsten ikke er mere plads til nye byggerier. Men der bliver jo stadig bygget om, revet ned og bygget nyt rundt omkring, og derfor vil kommunen gerne høre borgernes mening om, hvordan den ”nære boligkvalitet” bliver så god som mulig.

Dragør Kommune vil gerne høre  borgernes mening om fremtidens bolig. Foto: DragørNyheder.dk

”Vores kommune er stort set udbygget. Samtidig kan vi se, at ønsker om nye boformer, nye anvendelser, boligfortætning og klimatilpasning vil påvirke den måde, vi udformer vores boligområder på. Det skal vi have med i den nye kommuneplan, så den kan sætte de rigtige rammer og retningslinjer for fremtidens udvikling”, skriver kommunen på sin hjemmeside.

”Inden da vil vi rigtig gerne høre din mening om, hvordan vi sikrer gode boligområder og arkitektonisk kvalitet i fremtidens boligudvikling i Dragør”, hedder det videre.

Derfor inviterer Plan og Teknik-afdelingen til borgermøde om ”Den nære boligkvalitet”, som er et tema i den kommende kommuneplan 2021.

Hvornår og hvor?

Onsdag den 13. november 2019 kl. 17-19
Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør – mødelokale på 1. sal

Tilmelding:

Tilmelding er af praktiske hensyn nødvendig, idet der er 100 pladser. Skriv en mail på borgermoede@dragoer.dk – senest søndag den 10. november 2019.

Program:

  • 17:00 Velkomst
  • 17:10 Baggrund og formål med borgermøde
  • 17:15 Inspiration og introduktion til standene – Hvad er bolignær kvalitet? Og hvorfor er det så vigtigt?
  • 17:30 Markedsplads med ”boligkvalitetsstande” – Forskellige stande: fx Arkitekturpolitik – Sådan bliver den levende, Godt naboskab – Hvad og hvordan kan vi bygge
  • 18:50 Afrunding og tak for i dag
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?