Invitation til Handicaptopmøde

Børn, unge, voksne, pårørende og andre interesserede er velkommen til en eftermiddag med spændende oplæg, uddeling af årets handicappris og præsentation af første udkast til vores nye handicappolitik. Handicaptopmødet foregår på FN’s internationale Handicapdag tirsdag den 3. december 2019 kl. 15-19.30 i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården.

Blind kvinde går med førerhund og stok

Invitation til Handicaptopmøde

Kom og vær med, når Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget og Handicaprådet i Dragør Kommune inviterer børn, unge, pårørende og andre interesserede til en eftermiddag med spændende oplæg, uddeling af årets handicappris og præsentation af første udkast til vores nye handicappolitik.

Tid og sted

Tirsdag den 3. december 2019 kl. 15-19.30 i Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2, Dragør. Kom gerne uden bil, der er et begrænset antal parkeringspladser.

Program med cirka-tider

Kl. 15 Velkomst ved Eik Dahl Bidstrup, borgmester, Nicolaj Bertel Riber, formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget og Jeanet Barth, formand for Handicaprådet

Kl. 15.15 Oplæg om forhold for borgere med funktionsnedsættelse ved Sif Holst, næstformand for Danske Handicaporganisationer

Kl. 15.45 Oplæg om proces for handicappolitik ved Flemming Andersen, chef for Borger og Social

Kl. 16 Prisuddeling Dragør Kommunes handicappris 2019 uddeles ved Jeanet Barth, formand for Handicaprådet og Nicolaj Bertel Riber, formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget

Kl. 16.15 Spisning og markedsplads med mulighed for at besøge stande med forskellige hjælpemidler på handicapområdet

Kl. 17 Oplæg om betydningen af en kommunal handicappolitik ved Kristian Hegaard medlem af Folketinget (Der er risiko for, at oplægget rykkes til senere)

Kl. 18 Dialog om Handicappolitik: Præsentation af og dialog med borgerne omkring første udkast

Kl. 19.30 Tak for i aften ved Nicolaj Bertel Riber formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Der vil være lidt mad og drikke til alle tilmeldte.

Tilmelding

Ønsker du at deltage, skal du venligst tilmelde dig via hjemmesiden ved at udfylde en tilmeldingsblanket.

Tilmeldingsfrist fredag den 22. november 2019. Det er gratis at deltage.

Bemærk at der er en begrænsning på 90 deltagere.

Kontakt

Eventuelle spørgsmål eller afbud kan du rette til chef for Borger og Social Flemming Andersen på flemminga@dragoer.dk.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?