Bliver du også lækkersulten bare ved tanken om ferie, afslapning og hygge? Hele vinterferien står Fru Munk klar til at forkæle dig og dem, du holder af. Alt er hjemmelavet – hvad enten du går efter brunch, smørrebrød, det store kagebord, sliders eller dagens ret.
Af Pia Melander Guilbert
At servere en personlig oplevelse for sine gæster er en ære hos Fru Munk. Det gælder ikke bare menukortet, men kommer også til udtryk i indretningen, hvor enkelte sten i de rå murstensvægge matcher farven på plankebordene med en helt særlig historie. Bordene er lavet af flådeeg, der blev plantet for 200 år siden. Træet skulle bruges til at erstatte den danske flådes skibe, som var gået tabt til englænderne i 1807. Søværnet afslog dog at tage imod egene, der i stedet havnede hos A.P. Møller på Holmen. Nu bruges de i broerne til operahuset, men da nogle planker skulle udskiftes i 2015, var Fru Munk så heldig at få fat på dem.
Et strejf af Barcelona, Paris, Berlin og New York
Derfor kan du nu kan få serveret alt fra brunch til kage, frokost- og aftenretter på det smukke, historiske træ.
– Vi kan godt lide at skille os ud fra byens andre spisesteder, understreger indehaver Jill Munk, som elsker at finde inspiration til nye retter, når hun er ude at rejse. Turen går gerne til storbyer som Barcelona, Paris, Berlin og New York, og så ved man at Jill har nye ideer med hjem til cafeen på Kongevejen.
Sliders og dagens ret
I vinterferien kan du mandag til torsdag komme ned og prøve Fru Munks version af de populære sliders, små miniburgere med henholdsvis kyllingebryst vendt i panko, bøf med stegte løg og pulled pork.
Det er også i vinterferien Fru Munk introducerer dagens ret. Her er tale om retter, de fleste danskere kender, og som børn også holder af, tilsat et tvist Fru Munk naturligvis. Det er også muligt at bestille en vegetarversion, og dagens ret kommer fremover til at være en fast del af menukortet mandag til fredag.
Alt er hjemmelavet
På Valentines dag, fredag d. 14. er der kagebord med et stort udvalg af forskellige, lækre kager. Spis alt hvad du kan for 199,- pr voksen og 85,- pr barn, inklusiv en kop kaffe, the eller kakao. Husk at booke tid på forhånd, da nogle af tiderne allerede er udsolgt.
Alt er hjemmelavet, helt ned til mayonnaisen, understreger Jill, der oftest selv er at finde bag disken hos Fru Munk. Sådan må det være, når man gerne vil give en personlig oplevelse til sine gæster.
Nyhed: Dagens ret hos fru Munk
Dagens ret serveres fra kl. 17.30. Køkkenet lukker kl 20, eller når der er udsolgt. |
Sliders i vinterferien
Menu 1 – to sliders med håndskårne pomfritter og dip 99,-
Menu 2 – tre sliders med håndskårne pomfritter og dip 119,-
Kagebord koster 199,- pr person inklusiv stort udvalg af kager, valgfri kaffe, the eller kakao. Børn under 8 år 85,-
Find Fru Munk på Facebook så du kan følge med, når der er nye retter på kortet eller arrangementer i cafeen.