Der er skrevet utallige artikler om den meget populære Radio- og TV-vært. I 1983 skrev han bogen ”Mine mange minder”. Han stoppede i Danmarks Radio i 1987, men medvirkede i enkelte TV-udsendelser bl.a. i 2000 og 2004. Her kommer anden del om den folkekære Otto Leisner.
Af Dines Bogø
Den meget aktive Otto Leisner
Sønnen Kim Otto kom til i 1952 og Ruth havde fundet ud af, at Otto havde brug for en sekretær, der kunne holde styr på alle hans aftaler. Det blev hendes nye heltidsjob.
Det var ikke kun radioudsendelser Otto Leisner lavede. Han rejste landet tyndt og han var en meget efterspurgt konferencier. I de yngre dage, var det ham selv, der underholdt bl.a. som hyggepianist.
Aktiviteterne steg, da han blev kendt fra TV. Pladeparade var starten på en meget lang række underholdningsudsendelser.
På Dragør Søbad så man meget ofte Ruth og Otto Leisner. I mange år var Otto Leisner medlem af Dragør Borgerlige Skyttelag. Bestyrelsen ønskede, at udnævne ham til Fuglekonge, men hver gang takkede han pænt nej tak og talte om, at det måske kunne blive næste år.
I Dragør var man vant til, at se familien i byen og børnene i Dragør skole. Den afslappede holdning til familien Leisner var medvirkende til at de forblev i Dragør.
Otto Leisner deltog også gerne i lokale arrangementer og ønskede man, at han skulle være konferencier o.l. påtog han sig også gerne den opgave lokalt.
Han blev omtalt som ”Otto Leisner fra Radioen”, senere selvfølgelig ”Otto Leisner, kendt fra Tv”.
Da han blev 70 år stoppede han i Danmarks Radio, men fortsatte med at påtage sig at være med til at skabe god stemning rundt omkring i landet.
Han sov stille ind i 2008 efter kort tids sygdom. Hustruen Ruth døde i 2014. Børnene solgte huset på Hollændervej 1A umiddelbart efter til de nuværende ejere, der har renoveret og ombygget.
Otto Leisner er i nyere tid blevet synonym med underholdning i Danmarks Radio uanset, at der af og til var røster, der antydede, at man gerne kunne ønske et lidt højere finkulturelt niveau.
Han var helt bevist om, at med så mange udsendelser, måtte der af og til være et par smuttere, men han ville ikke lave sin stil om.
Publikum forventede, at det var ”Otto Leisner underholdning” de fik og ikke noget tilpasset, som et Radio/TV råd eller andre havde formet.
Læs også første del herunder: