5 tips til at rydde op i din kærlighedsbagage

Hvad er det, der spænder ben for, at vi får det kærlighedsliv vi ønsker os? Marie-Louise Bregendahl er ekspert i kærlighedsmønstre og arbejder til daglig med singlekvinder, der vil finde ud af, hvad det er, der går galt i deres kærlighedsrelationer, og hvordan de skaber det kærlighedsliv, de længes efter. Her giver hun fem råd til at rydde op i kærlighedsbagagen.

Marie-Louise Bregendahl er ekspert i kærlighedsmønstre og hjælper singlekvinder med at finde den rigtige mand.

”Hvad er det for mønstre og gamle vaner, der spænder ben for, at jeg ikke har den partner, jeg gerne vil have? Hvad er det for en type, jeg bliver ved at hænge fast i? Hvorfor er det så svært at gøre noget andet?” reciterer hun, ”det er de spørgsmål, jeg arbejder med at udrede, og så hjælper jeg de kvinder med at skabe præcis det kærlighedsliv, de længes efter.”

Stop med at løbe videre til den næste

Mange har en tendens til at løbe videre til den næste efter en smertefuld eller sorgfuld oplevelse – man blev afvist, det var ikke den rette, den anden har været utro eller noget helt fjerde. Man skynder sig videre til en, der skal gøre det godt igen. Men det duer ikke.

”Lad være med at løbe fra den, det gik galt med og så videre til den næste. Du bliver nødt til at stoppe op og se, hvad der sker, for nissen flytter med. Hvis du skynder dig videre til den næste, så ender nu sandsynligvis i den samme situation igen,” siger Marie-Louise Bregendahl.

Hvad kan du lære?

Når du er stoppet op for at se på, hvad der gik galt i relationen, skal du også se på, hvad du kan lære. Det er dit ansvar at tage læring med dig videre fra det, der skete. Spørg for eksempel dig selv:  

Hvad kan jeg tage med fra det forhold, jeg lige har været i?

Hvad kan jeg se, der skete i det forhold? Hvad gik galt?

Hvad kan jeg selv tage ansvar for?

”Måske fik du ikke sat grænser. Hvad skal der så til for at du kan sætte grænser næste gang? Måske lod du dig nøje med mindre, end du gerne vil have. Find ud af, hvad de skete, og hvordan du kan gøre noget ved det,” foreslår Marie-Louise Bregendahl.

Hold op med at udsætte det DU gerne vil

Når jeg har fundet den rigtig mand, SÅ køber jeg en lejlighed. SÅ tager jeg ud at rejse. SÅ begynder jeg at gå til dans.

Du skal gøre det nu! Når du udsætter noget, er det typisk et udtryk for, at der er noget, du er bange for. Det er et frygtmønster. Og når du er i frygt, er det meget sværere at tiltrække den partner, du drømmer om.

”Når du holder op med at udsætte ting, så bryder du allerede et uhensigtsmæssigt mønster lige dér,” fortæller Marie-Louise Bregendahl, ”hvis du lever det liv, du gerne vil , så kan du også nemmere finde en, der har lyst til at dele det liv med dig.”

Praktiser taknemmelighed

Loven om tiltrækning siger, fortæller Marie-Louise Bregendahl: ”Til den som har, skal mere gives. Hvis du sidder og MANGLER kærlighed, så begynder du også at GENERERE mere mangel. Du kan aldrig tiltrække noget ved at mangle noget.”

Derfor skal du fokusere på alt det, du allerede har i dit liv, som er godt.

”Du har rigtig meget. Det kan godt være du ikke har den partner, du ønsker dig. Men du har så meget andet,” siger hun, ”vær taknemmelig for det, du allerede har – så får du mere af det hele.”

Skab et nyt selvbillede

Mange kvinder har en forestilling om sig selv, som de oplever at få bekræftet igen og igen. Jeg er usexet, jeg er for gammel, jeg er evigt single, jeg er hende mænd gerne vil knalde, med men aldrig giftes med.

Men hjernen har en funktion, der gør, at den hele tiden vil lede dig hen til det scenarie og de mennesker, som matcher det, du går og forestiller dig. Det betyder helt konkret, at når du siger eller tænker: ”Jeg er den evige single”, så ”hjælper” din hjerne dig hen til situationer, som bekræfter, at du er evig single.

Det samme sker når du siger eller tænker: ”Jeg er modig og tør åbne mig for kærligheden”, så ”hjælper” din hjerne dig hen til situationer, som bekræfter dette i stedet. Derfor skal du italesætte dig selv ”hen imod” det du gerne vil i stedet for det, du ikke vil.

”Hvis du gerne vil finde en mand, der synes, du er sød og sjov og dejlig. Så er du også nødt til at se dig selv som sød og sjov og dejlig,” afslutter Marie-Louise Bregendahl.

Marie-Louise Bregendahl er ekspert i kærlighedsmønstre og indehaver af ReCreateYou, hvor hun uddanner andre kærlighedsmønstercoaches og hjælper singlekvinder til at finde den mand, der er den rigtige.

Læs også:

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »