Dragør Revyen udsættes til 2021

COVID-19 har aflyst revyer over hele landet, og Dragør Revyens bestyrelse har nu også valgt at udsætte Dragør Revyen til efteråret 2021. ”Det var ikke lige sådan, vi havde håbet, det skulle blive”. 

Sidste år genopstod Dragør Revyen med de fem unge skuespiltalenter Frederikke Stig Hjorth, Daniel Vendelborg, Malene Krüger Severinsen, Mikkel Brabrand Galløe og Emilie Bjørn Kilting. Foto: PR

Ordene kommer i en pressemeddelelse fra Susanne Lindø Grønbech. Som revyelsker og formand for Dragør Revyens bestyrelse ærgrer hun sig over, at den nyligt genopstandne lokalrevy nu må udsættes til næste år. 

”Men det er det eneste ansvarlige at gøre. Revyer over hele landet bliver aflyst lige nu,” konstaterer Susanne Lindø Grønbech.

Var netop kommet på benene igen 

Dragør Revyen havde ellers lige rejst sig i 2019 efter at have været nedlagt i 2018. Derfor gør det da også ekstra ondt på Dragør Revyens bestyrelse at måtte aflyse, fortæller Susanne Lindø Grønbech og fortsætter: 

”Vi havde sådan glædet os til i år. Sidste år kæmpede vi med at komme på benene, men det lykkedes på grund af den store lokale opbakning, så vi så virkelig frem til at kunne vende stærkt tilbage i 2020.”

Opfordrer folk til at støtte op om revyen 

Dragør Revyen gennemfører dog årets generalforsamling, hvor revyens støtter kan mødes og planlægge Dragør Revyen 2021 samt årets sociale arrangementer. Datoen for generalforsamlingen er tirsdag 9. juni 2020. 

Hvorvidt det er muligt at mødes personligt, kan kun tiden vise. Men Susanne Lindø Grønbech håber, at mange møder op og viser deres støtte til den lokale revy.

”Dragør Revyen er med til at fortælle historien om, hvem vi er i Dragør. Den historie vil vi gerne kunne blive ved med at fortælle, for det skaber sammenhold. Derfor håber jeg og resten af bestyrelsen, at mange vil møde op til generalforsamlingen 9. juni”, afslutter formanden for Dragør Revyen Susanne Lindø Grønbech.

Læs også:

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Udflugt og spaghetti

Onsdag 22. september kl. 10 holder Sundby Kirke på Amagerbrogade udflugt til Amagermuseet. I Solvang Kirke på Remisevej fra kl. 17 er der spaghettigudstjeneste med

Læs mere »